Første gang jeg så et værk af Birgitte Skands, var til Tårnby Park Performance Festival i 2023 med IN DUO WITH EARTH Volume 5. Jeg blev mildest talt blæst bagover
En stor, hvid kuppel knejser op som en del af DTU’s område i Kongens Lyngby. En forsøgsboble, der fra ydersiden ikke røber noget om hvilke eksperimenter, som finder sted indenfor.
Lesions af Jules Fischer blev vist på Husets Teater som en del af årets Toaster. Her blev old school Hollywood æstetik blandet med hyper kontemporær queerness i en forhandling om hormonbehandling, modstand, ambivalens og kompleksitet
I enter a site which seems to be equally dystopic as utopic: Between the Tårnby city center and on top of the motorway leading cars to the airport or out
“Loving laraDo I wanna be her? Do I wanna fuck with her? Both?cuz she is so lonely in such vast spaces. Longing for vastness.Stab him lara!” I look up Lara Croft.
Jeg går ned ad en stille vej i Vanløse, hvor jeg passerer værksteder af forskellig art, indtil jeg ser et hvidt skilt med sort skrift, hvor der står Warehouse9. I
At the dance festival Ice Hot Nordic Dance 2024, I was excited to go and see Dunkel, a choreographic work by Olivia Rivière and Lisen Pousette. In a dimly lit room,
At Husets Teater we were led up the stairs and into a room, where chairs were placed by the walls all the way around the room, making up a square
Første gang jeg så et værk af kunstner, danser og koreograf Cassie Augusta Jørgensen, var i sommers, hvor hun var med på gruppeudstillingen Non Performing på Psykiatrisk Center Sct. Hans,
Nogle gange ser man et værk, som minder én om, hvor fantastisk kunst kan være. The Labyrinth af Marie Topp et sådant værk.