Efter at have fulgt ‘Vi, dyrene’ i 2023 og 2024, har bastard inviteret kurator og performancekunster Camilla Graff Junior til at skrive om projektets udvikling indefra.
Fra andelsfrysehus til økoempatisk kunstrum
Med det tidligere andelsfrysehus som base undersøger udstillingsplatformen ”Vi, dyrene” krydsfeltet mellem naturkrise, økoempati og egnens vilde flora og fauna.
“Vi, dyrene” tager sit afsæt i Fjaltring-Trans-egnen ved Vesterhavet og dens dyre-, insekt- og planteliv. I disse år har vi et særligt fokus på sameksistensen mellem planter og insekter.
Fra videnskabelig rødliste til kunstnerisk undersøgelse
Vi står midt i en biodiversitetskrise, hvor mange arter risikerer at uddø. En videnskabelig rødliste kortlægger, hvor truede arterne er, og danner samtidig fundamentet for vores arbejde.
Vi påbegyndte undersøgelsen i 2021 i samspil med inviterede kunstnere, forskere, friskolen, beboerforeningen og lokale naturkendere. Som en del af undersøgelsen har jeg siden, sammen med min partner Michael Kjær, der forsker i økoempatisk samtidskunst, etableret et residency-program og åbnet et udstillingssted i et af landsbyens tidligere andelsfrysehuse.
I forbindelse med den officielle åbning af Fjaltring Performance & Kunstrum i sommeren 2026 inviterede vi billedkunstner Evelyn Grzinich og lydkunstner John Grzinich fra Estland som vores artists-in-residence til at bidrage til undersøgelsen.
Ringe i vandet
Evelyn Grzinich grundlagde i 2021 MoKS, et internationalt residency-program for kunstnere i landsbyen Mooste i det sydøstlige Estland, hvor jeg selv har været på residency flere gange. Nu var turen kommet til at gengælde gæstfriheden og sende invitationen den anden vej.
Under deres ophold i Fjaltring har Evelyn haft fokus på det botaniske overlap mellem hjemmehørende planter i Estland og Danmark. I sommerens udstilling The Same Plants Around Us kortlægger hun dele af egnens vilde flora gennem tegning og akvarel, der bevæger sig i krydsfeltet mellem botanisk præcision, historie og kulturelle associationer.
John optog under sit ophold lyde af lokale insekter til sit performanceværk AudioSwarm: Insectus, som vi performede sammen i forbindelse med den officielle åbning i starten af juli.
De samme planter iblandt os
Når planter kaldes for hjemmehørende, betyder det at det er en art, som er naturligt indvandret efter den seneste istid. Disse arter har tilpasset sig det lokale klima og jordbundsforhold og har en stor betydning for vores insekter og variationen i vores dyreliv.
Jespers Planteskole
I Evelyn Grzinichs udstilling møder vi kællingetand, blåhat, havtorn, agertidsel, rynket rose, vejbred, almindelig røllike, bidende ranunkel, rødkløver, musevikke, stor nælde, mælkebøtte, strandløg …
Med udstillingen sætter hun fokus på det botaniske overlap mellem Danmark og Estland, der trods landskabernes forskellighed danner grobund for mange af de samme vilde arter.
Udstillingens motiver er fundet i vores vilde-projekt-have, i grøftekanter og i klitterne. Den sætter fokus på det nære og det oversete i vores natur, og hvordan de planter, vi ofte kalder ‘ukrudt – som mælkebøtte, agertidsel og vejbred – i virkeligheden udgør fundamentet for vores økosystem.
Evelyn fortæller, hvordan hendes mor, Pärja Müürsepp, var agronom og vakte hendes interesse for planteverdenen allerede i barndommen. Hun samarbejder i dag med biologerne Lauri Laanisto og Siim Kaisel om at illustrere et manuskript, der kortlægger etymologien bag estiske plantenavne og sporer deres rødder tilbage til latin, græsk og andre kildesprog.
Evelyn Grzinich er uddannet maler og arbejder og eksperimenterer med en række forskellige medier og teknikker, hvor tegning forbliver hendes foretrukne udtryksform. Hendes kunstneriske interesser kredser om organiske former, naturlige processer og forskellige organisationsniveauer i både levende og ikke-levende systemer – fra enkelte organismer til større økosystemer – samt om grænser og det dynamiske forhold mellem orden og kaos.
Hvor botanik og personlige minder fletter sig sammen
Lokale borgere i alle aldre deltog i juni i et tegneværksted, hvor vi delte historier om mælkebøtten. Siden har udstillingens besøgende fra den 1. juli til den 31. august været inviteret til at dele deres egne historier og viden om lokale, hjemmehørende planter.
For Evelyn repræsenterer udstillingen en igangværende proces og en søgen efter at kombinere botanisk observation med indlevelse – en proces, hvor billeder opstår i krydsfeltet mellem plantenavne, tilfældige akvarelpletter, historier, samtaler og kulturelle associationer knyttet til den enkelte plante. Hun takker de mange, som over sommeren har delt deres historier og viden om hjemmehørende planter.
Tegn én hjemmehørende
plante, som betyder noget
for dig!
Hvilke tanker eller minder
vækker denne plante hos
dig?
Hvad er en
hjemmehørende plante?
I tæt samspil med andre organismer
Hjemmehørende arter er en måde at forstå naturen på. Hvordan arter er indvandret, har tilpasset sig, og hvordan de indgår i et tæt samspil med andre organismer.
Insekterne er en artsgruppe, som får tiltagende meget opmærksomhed. I følge “Vild med Vilje” viser studier, at mængden af insekter er faldet med femoghalvfjerds procent over de sidste 50 år.
Hvis et område skal være et godt levested for insekter, skal det understøtte dem i både larvestadiet og voksenstadiet og mange hjemmehørende planter er både nektarkilder og værtsplanter for én eller flere insekter.
En hyldest til de ældste lydgivende væsener på Jorden
AudioSwarm: Insectus Fjaltring er et værk baseret på feltoptagelser af insektlyde, som opføres kollektivt i form af en lydsværm. Værket er en original lydkomposition og vandreperformance, som inviterer os mennesker til at hylde de ældste lydgivende væsener på Jorden.
John Grzinich kombinerer i sin praksis lyd, levende billeder, stedsspecifikke elementer og kollaborative sociale strukturer. Hans arbejde udforsker ofte opfattelsen af lyd og rum for at finde resonans mellem mennesker og steder. I de senere år har hans fokus været på at kombinere lyd- og lyttepraksisser med forskellige medier for at konfrontere antropocentriske opfattelser af verden gennem udvidede former for deltagende engagement.
Som så ofte ved Vesterhavet og i Fjaltring blæste det om aftenen den 2. juli, hvor AudioSwarm skulle opføres. Værket blev derfor rykket indenfor i fælleshuset Stalden, en tidligere stald, som ellers benyttes til formater så forskellige som loppemarkeder, koncerter, bisættelser og fællesspisning. Vi startede i Fjaltring Performance & Kunstrum med en samtale mellem Michael Kjær, John Grzinich og dem, der var kommet for at deltage i sværmen.
Bliv en del af lydsværmen
John beskriver selv konceptet således: ”AudioSwarm er et deltagerbaseret, performativt og rumligt lyddiffusionsformat, der kombinerer social lytning og bevægelse for at skabe en sammenhængende, lydende organisme af alle tilstedeværende.”
Alt, hvad man behøvede for at deltage i AudioSwarm, var en smartphone, der kunne scanne en QR-kode, og et par megabyte mobildata.
Vi var omkring 35 voksne og børn, der deltog i sværmen. Kompositionen blev dannet af den lyd, der blev afspillet fra vores telefoner. Vi bevægede os rundt i rummet, stod og sad. Da kompositionen var slut, forholdt vi os stille i lang tid og lyttede sammen til vindens susen.