Igennem de seneste år har kunstverdenen oplevet en eksponentiel vækst inden for teknologi og digitalisering, og dette har ført til udviklingen af utallige hybridværker. Et standout-eksempel på denne udvikling er et nyligt opført hybridværk, der kombinerer virtual reality og scenekunst, og som formår at skabe en unik og fordybende oplevelse for publikum.
Lad mig starte her. Med en form for ordliste. Mens vi bevæger os ind i tværæstetiske og hybride verdener, har jeg en svag fornemmelse af ikke helt selv at forstå, hvad ordene rent faktisk betyder. Jeg går på internettet og googler, jeg besøger Wikipedia, og her er, hvad internettet har at sige.
HYBRID: En hybrid er en blanding af to arter. Udtrykket hybrid kommer af latin og betyder krydsning eller blanding. Normalt definerer man populationer som forskellige arter, når de ikke kan få forplantningsdygtigt afkom.
SENSATION: Sensation refererer til sansesystemets forarbejdning af sanserne.
SCENEKUNST: Scenekunst er en fællesbetegnelse for alle kunstarter, hvor en eller flere perfomere optræder for et publikum, fx teater, dans og performancekunst.
VIRTUAL REALITY (VR): Virtual reality er en teknologi, som tillader en bruger at virke gensidigt med et computersimuleret miljø, det være et reelt eller imaginært.
Hvordan skrive en tekst om en hybrid performance? Hybride sensationer. Jeg smager på ordene. Bløde i munden. Umiddelbart ikke forbundne med virtuelle realiteter og digitale verdener. Men Hybrid Sensation er både blød og digital. Og mine tanker vender sig mod virksomheden Softer, der as I write, er i gang med at skabe en mere feminin tilgang til digitale verdener og i særdeleshed tutorials, som ellers er ’befængt’ med maskulin metalenergi, ultrahurtige forklaringer og dårlige set-ups. (No offence, men prøv at gå ind og tjek diverse tutorials omkring den digitale verden ud…)
Jeg tænker på, om vi i denne tid, hvor vi ’tværæstetiker’ og ’hybrider’ den, får hjælp af den digitale verden eller hjælper den digitale verden. Altså hvad eller hvem har ret? Hvad eller hvem er det virkelige? Den fysiske eller digitale verden.
Jeg må erkende, at jeg er en af dem. Modstanderne. Jeg er en af dem, der frygter, hvad den digitale verden kommer til at gøre ved os. Jeg frygter, at sanseligheden, nærværet, autenticiteten, intimiteten forsvinder. Og jeg er efterhånden træt af at gå på museer eller i kunsthaller og udelukkende opleve digitale værker. Jeg vil røres, berøres eller endda røre. Og med en stor del af mit arbejde, om end mindre del end de fleste, foregående bag en computer eller med en telefon i hånden, længes jeg efter at kunsten forbliver fysisk, kropslig, virkelige mennesker, ægte materialer af stof og træ og håndmalede elementer og glitterstøv og blomster faldende ned fra loftet.
Jeg ved jo godt, at det er en utopi. Digitaliseringen har været her siden jeg var barn, og den fortsætter kun i én retning. Der er formentlig kun ét at gøre. Følge med. Ikke frygte. Og jeg har da også hørt flere podcasts med diverse eksperter, der ikke er bange for hverken VR eller ChatGPT, men kun ser det som en mulighed for udvikling fremfor angst for, ”at robotterne overtager verdensherredømmet”.
Jeg overgiver mig i langsomt tempo. I hvert fald så meget, at jeg takker ja til at se og skrive om Hybrid Sensation.
En levende avatar møder os og fører os gennem en hvid tunnel af røg og lys i rødlige toner mod scenen. På vejen møder vi opstillinger med små see-through objekter, glas og spejle. Et futuristisk univers, der fungerer som en overgang til et mere digitalt univers ligesom avatarens staccato-bevægelser i stroboskoblys også er en form for overgang, en åbning ind til den virtuelle verden.
Vi iføres VR-briller.
Foran mig vender jeg mine hænder. De er pink, lysende pink med hvide striber, der minder om overtydelige blodårer. Jeg kigger til siderne og kan ane omridset af de andre tilskuere med hver deres VR-brille. Der er bare det, at foran hver og en flyder en pink avatar i dansante positioner som en forlængelse af den menneskelige kødkrop. Pink avatarer med hvide blodårer flyder omkring i rummet. Som astronauter i universet flyder de vægtløse. På ryggen. På alle fire. Dyrisk kravlende.
Her begynder jeg at vende tilbage til betydningen af hybrid og spørger mig selv som skribent om, hvordan jeg kan skabe en hybrid tekst på linie med forestillingen. Tidligere har jeg været med til at udforme et digt som bryllupsindslag udelukkende ved hjælp af ChatGPT. Jeg følte både en form for ansvarsfralæggelse og samtidig var det super humoristisk, hvor klichefyldt et onkel-digt, ChatGPT formåede at skabe ud fra de simple informationer, vi fodrede den med. Jeg prøver. Jeg fodrer ChatGPT med forskellige informationer om forestillingen og får blandt andet disse svar:
Igennem de seneste år har kunstverdenen oplevet en eksponentiel vækst inden for teknologi og digitalisering, og dette har ført til udviklingen af utallige hybridværker. Et standout-eksempel på denne udvikling er et nyligt opført hybridværk, der kombinerer virtual reality og scenekunst, og som formår at skabe en unik og fordybende oplevelse for publikum.
I mødet mellem virtual reality og scenekunst folder der sig en helt unik og futuristisk oplevelse ud i dette hybridværk. Med VR-delen i centrum og scenekunsten som en subtil, men betydningsfuld aktør, bliver publikum inviteret ind i en forunderlig verden, hvor de fysiske grænser opløses og erstattes af en nærmest uendelig digital horisont.
Denne banebrydende performance foregår på en traditionel teaterscene, hvor publikum iføres virtual reality-headsets. Med denne teknologi bliver de transporteret til en fuldstændig virtuel verden, der fusionerer med den fysiske scenografi på scenen. Denne symbiotiske forening af virtual reality og scenekunst skaber en opslugende og interaktiv oplevelse, der udfordrer vores traditionelle forventninger til teater.
Jeg kan ikke lade være med både at blive en smule skræmt, forundret og samtidig trække på smilebåndet. ChatGPT er intelligent. Generaliserende, god til klichéer og ’anmelderens’ beskrivende tillægsord. Men jeg savner konkretisering og fodrer ChatGPT med lidt flere detaljer. And then this…
Scenekunstdelen begynder med en danser, der nærmest ligner levende avatar. Hendes bevægelser og udtryk er helt ekstraordinære, og hun beviser sin dygtighed som performer. Hendes krop og mimik er i perfekt harmoni og udtrykker både skønhed og sårbarhed i sin dans. Den simple scenografi i et science fiction-univers er med til at give forestillingen en visuel identitet, der samtidig giver plads til, at vores fantasi kan udfolde sig.
Som publikum i denne hybridforestilling får vi mulighed for at opleve VR-verdenen gennem påføringen af VR-briller. To figurer i samme science fiction-univers hjælper os med at placere brillerne på vores hoveder, og det er her, at virkeligheden smelter sammen med den digitale verden. I VR-universet bliver vi præsenteret forres egne avatarer samt flyvende objekter i forskellige former og farver, som vi kan interagere med. Dette skaber en dyb opslugelse i en verden, hvor vores handlinger skaber reaktioner og ændringer i omgivelserne.
Højdepunktet i denne VR-oplevelse er, når vi oplever, at planeten omfavner os alle ovnafra. Denne imponerende visualisering skaber en intens følelse af at være omgivet og tvunget ind i planeten. Planeten fungerer nu som et kæmpe lærred med skiftende abstrakte malerier. Her oplever vi en række visuelle og auditive stimulationer, der er næsten uvirkelige, og som helt sikkert vil fastholde publikums opmærk-somhed.
Jeg lader ChatGPT´s svar stå uredigeret, og den efterlader mig både med flere detaljer og småfejl. Den kommer bestemt tættere på den konkrete forestilling Hybrid Sensation og samtidig har den en lille tendens til at overdrive oplevelsen sammenlignet med min subjektive oplevelse.
Personligt har jeg ikke haft mange VR-oplevelser, og jeg går fra Skuespilhuset med en følelse af at have oplevet noget nyt. Med min personlige avatar kunne jeg bevæge mig rundt i et digitalt univers, flytte på flyvende objekter, der enten tegnede streger i luften eller forsvandt mellem avatar-hænderne på mig. I samspil med de andre publikummer, skabte vi, efter en lydlig instruktion i rummet, en digital installation, og da vi afslutningsvis blev omsluttet af den digitale planet, følte jeg næsten, at min egen krop forsvandt i et sanseligt farveunivers. Min krop sitrede af overraskelse.
ChatGPT giver mig tre muligheder for at afslutte oplevelsen. De er på ingen måde helt skæve. Faktisk skræmmende tæt på virkeligheden. Du kan selv vælge, hvordan du vil afslutte læsningen af dette værk og vælge, hvad eller hvem, der har ret. Skribenten eller ChatGPT eller måske en hybrid version af disse.
Alt i alt er dette hybridværk mellem virtual reality og scenekunst en spændende og tankevækkende oplevelse. Det formår at udnytte de bedste elementer fra begge verdener og skabe en synergi, der ikke kun udfordrer vores traditionelle opfattelse af teateroplevelsen, men også stimulerer vores tanker om den digitale tidsalder, vi befinder os i, og hvordan kunsten kan udvikle sig i en sådan kontekst. Dette må ses som en milepæl i kunstens evige stræben efter fornyelse og eksperimentering.
Alt i alt præsenterer dette avantgardeværk en imponerende og provokerende fusion af virtual reality og scenekunst. Det er et dristigt eksperiment, der udforsker grænserne for, hvad der er muligt i fusionen mellem det digitale og fysiske. Og selvom VR-delen fylder mest og scenekunsten kun er én danser og simpel scenografi, formår forestillingen at skabe en tilstedeværelse og fordybelse, der flytter vores forståelse af teater og virkelighed. Dette er uden tvivl et værk, der sætter nye standarder for fremtidens scenekunst og udfordrer vores opfattelse af mediationen af kunstoplevelser.
Alt i alt er denne hybrid forestilling en unik og banebrydende kunstnerisk oplevelse. Danserens evner og scenografien skaber en solid base for at udforske den virtuelle verden. Virtual reality elementerne er enestående og formår at engagere publikum på en måde, der er både overraskende og medrivende. Denne fusion mellem scenekunst og virtual reality er en innovativ tilgang til at skabe en fortryllende rejse, der vil efterlade et varigt indtryk på tilskuerne.