Martha´s Dream – om sorg og massedød og mening

Stina Strange Thue
16. august 2024

I løbet af en uges HAUT IN-PROCESS residency har et hold kunstnere undersøgt den sidste vandredue, Marthas liv og død. Gennem forskellige sceniske virkemidler føres publikum gennem holdets undersøgelser, der spænder fra videodokumentation over museumsmontrer til en drone, der agerer Martha. Nedenstående er en indføring i de forskellige scener kombineret med faktuel viden.

Vi går samlet ind i mørket. En lommelygte lyser let. Vi kan knap se, hvor vi skal placere os. Men foran os fornemmer vi hurtigt en hvid skærm. Vi drejer automatisk vores kroppe og ansigter mod skærmen i mørket. En video starter. Flokke af fugle flyver i virvar på skærmen. Det minder om fænomenet sort sol, hvor stærene trækker mod nord eller syd. Den dokumentariske video har et nostalgisk udtryk over sig. Den er dækket af et filter i saphia og en mandlig amerikansk stemme fortæller historisk om vandreduerne. Vi bliver trukket tilbage til en anden tid. Måske til tiden, hvor Martha stadig var i live.

Martha er en fugl

En vandredue

Hun drømmer om en fremtid, hvor hun er i live

Nu er hun død

Det gjorde hun som den sidste af sin art 1. september 1914

Det siges, at arten bestod af 3 – 5 milliarder fugle

Der bor i dag 8,1 milliarder mennesker på Jorden

pause tænk

Engang malede de himlen sort. Vandreduerne. I kæmpesværme formørkede de himlen i dagevis. Som den mest talrige fugleart levede arten et nomadeliv i Nordamerika. Den flyttede sig i kolonier af millioner af fugle efter fødegrundlaget olden.

Mennesket har levet nomadisk på et tidspunkt mellem jagtsamfundet og agerbrug. Nogle mennesker lever stadig nomadisk efter årstider og deres dyrs behov. Andre formørker naturoplevelser med deres tilstedeværelse, så kun mennesket og ikke naturen kan ses.

Martha´s Dream, HAUT Residency: IN PROCESS. Foto: Louise Herrche Serup

Vandreduernes uddøen skyldtes blandt andet menneskets jagt

En form for konkurrence udi massedød

Skyd 20.000 vandreduer og du vinder (!)

Forestil dig jagten på mennesket

April 2024 meldes omkring 35.200 dræbt i Gaza-krigen

April 2024 meldes omkring 210.000 dræbte i Ukraine-krigen

Skyggetal kendes ikke

Forestil dig jagten på dig selv

Menneskets uddøen skyldes blandt andet menneskets jagt (?)

En form for konkurrence udi massedød

Skyd (indsæt selv befolkningsgruppe) og du vinder (!)

pause tænk

hvad er værst?

at mennesket udrydder andre?

at mennesket udrydder sig selv?

Massedød er en betegnelse for katastrofer, der har forårsaget store dele af Jordens plante- og dyreliv til at forsvinde. Det er sket fem gange i løbet af de sidste 542 millioner år, en periode man også kalder phanerozoikum.

Forskere mener vi står midt i den sjette store massedød, forårsaget af menneskelige aktiviteter.

Død forårsager oftest sorg.

Ned foran den dokumentariske video sænkes en enkelt ’levende’ fugl. En dukkefugl. En slags repræsentation af Martha forestiller jeg mig. Omkring hende sænkes et bur. Foran buret løftes, hvad der ligner en række af mennesker skåret ud i pap. En repræsentation af Cincinnati Zoo, da Martha som sidste art bliver udstillet, og folk strømmer til for at beskue den sidste levende vandredue som en anden turistattraktion. Der er en dobbelthed i, at vi står og stirrer på de mennesker, der står og stirrer på Martha. Vi bliver en del af vores egen formørkelse.

Det minder om en udstilling jeg engang så. En fotograf (jeg husker desværre ikke vedkommendes navn) havde fotograferet forskellige turistattraktioner og naturoplevelser rundt omkring i verden. Det sørgelige ved fotografierne var, at du knap kunne se attraktionerne eller naturen. Mennesket med sine kameraer formørkede eller dækkede over naturen.

pause tænk

Dokumentaren er slut, og vi står igen i mørket. Bag os åbner et tæppe sig, og vi vender os mod, hvad der normalt er publikumssæderne i en teatersal. På sæderne er placeret fire plastikmontrer. I montrerne er udstillet forskellige varianter af enkelte hvide fjer. Rummet virker råt og klinisk og stille. Sorgen er rå og klinisk og stille. Indtil en drone kommer flyvende over sæderne og en stemme, der repræsenterer Martha fortæller med både desperation, vrede og skrøbelighed.

Sorg er den fysiske og psykiske reaktion på tab. Reaktionen er kompleks med en lang række følelsesmæssige, tankemæssige, sociale og fysiologiske symptomer.

I dag taler man også om begrebet solastalgia, der beskriver sorgen over de miljømæssige forandringer, vi oplever.

Nede foran sæderne træder Julian ind som romantisk naturforsker eller falkoner iklædt tøj, der kunne komme fra 50´erne. Han taler til dronen, som var det Martha og beder hende om at sætte sig på hans hånd. Der er en utrolig absurd diskrepans til stede mellem fortiden og nutiden eller endda fremtiden. Stemningen vibrerer et underligt sted mellem at være humoristisk og virkelig sorgfuld, da Julian kommunikerer med dronen, som var den et levende væsen. Martha har fået lov til at genopstå. Hendes drøm er gået i opfyldelse. Hun er kommet tilbage i reinkarneret form af en robot. Det føles utrolig forkert.

pause tænk

For tiden tænker jeg enormt meget over, hvordan vi som mennesker gerne vil give naturen en stemme. Som en slags forsoning over den vold, vi allerede har påført naturen, dyr, små organismer, svampe, bakterier og dermed også det økosystem, der er med til at holde os selv i live. Kunstnere, forskere, forfattere skriver fra ’det andet-end-menneskeliges sted’, laver performances, hvor svampe og sten får lov til at tale. Det er en genopstået trend. Der er gået Ursula K. Le Guin i den og det ER godt, at der er kommet bevidsthed omkring vores måde at være i verden på.

Men for tiden tænker jeg særligt over, hvordan vi repræsenterer naturen. For det vil altid være en form for repræsentation, der finder sted, når vi ’skriver dens stemme’, ’lader den være hovedrolle i en performance’, eller ’synger dens vibrationer’. Igen er det mennesket, der står bag. For at råde bod på vores egen synd, bestemmer vi nu, at naturen skal repræsenteres gennem kunst. Men hvem siger, at naturen er interesseret i dét? Måske har naturen brug for bare at være natur.

Jeg har ikke et svar, og jeg er hverken for eller imod. Men jeg er for, at vi reflekterer over, hvorfor og hvordan vi gør det, for at vi ikke igen gør naturen eller dyr til en form for attraktioner eller objekter for underholdning.

pause tænk

Vi bliver placeret mere ’klassisk’ i salen. Publikum på publikumsrækker og det kunstneriske team på scenen, inden en feedback session skal til at finde sted. De fortæller om deres enorme researcharbejde, deres tur til Washington for at møde den udstoppede Martha og hundredvis af andre udstoppede vandreduer, deres tanker om Marthas stemme, hendes potentielle repræsentation gennem AI, deres invitation af eksperter indenfor forskellige områder; AI-eksperter, en kombineret fløjtenist, fjernhealer og sjælsmusiker, om deres tanker om Marthas tanker om, hvordan det er at blive udryddet, hvordan det er at blive observeret, hendes drømme og ønsker og hendes tanker og sorg, da den sidste af hendes kompagnoner dør.

Død forårsager oftest sorg

Og mere end noget andet tænker jeg over, at Martha´s Dream er et universelt projekt om den sorg, vi alle står midt i netop nu. Arter udryddes, samtidig med, at vi mennesker er i gang med at udrydde os selv.

I 2022 lavede den danske WWF en liste: Syv truede arter vi mistede i 2022.

Den kinesiske spadestør
Frøen Taudactylus
Mauritiusanden
Frøen Litoria Nyakalenses
Fisken Labeobarbus Reinii
Coote´s snegl
Elfenbensspætten

Sorgen er måske en sorg over, at verden ikke er, som den har været og samtidig, at verden er præcis, som den altid har været. Arter kommer og går, og måske fortjener vi som menneskeart at forvinde fra Jordens overflade, så andre arter kan få liv.Jeg tænker også, at det mere end en fortjeneste er en naturlig del af den cyklus, der finder sted på Jorden. Set i lyset af menneskets færden og evne til at udrydde andre, sig selv og sætte klimaet under stærkt pres, virker det mere naturligt end noget andet, at også vi skal uddø.

pause tænk

Martha er en fugl

En vandredue

Hun drømmer om en fremtid, hvor hun er i live