MEMORIAM er scenekunstneriske poesier, der sprænger genrer og tider
MEMORIAM er abstraktionsuniverser, der ikke indfanges af fastlåste sentenser
MEMORIAM er verdener af tredimensionel forlængelse, lydlige landskaber og kurvede tekstiler
MEMORIAM kalder på kropslige tekster der omformer ordløsheder
Træd ind i en verden, hvor alle flader er et spejl. Gulvet, væggene, loftet. Sølvspejl af tider. Af fortider, nutider, fremtider. Velkommen her. Du oplever dig selv i alle flader og alle væsner, og alle væsner oplever sig selv i dig og alle flader i MEMORIAM.
Verden er formet
af voluminøs taktilitet
sansefuld materialitet
kliniske lysstoffer og nostalgiske lyskronelys fra forgangne tider
Verden er besjælet
af lydflader rungende i resonans og dissonans fra violiner og munde
percussionrytmer banker og risler og hjerterammer
Verden er bevæget
af historisk hurtighed
fødder, der rytmisk fornemmer
takter sammensmeltet med violinstrøgne xylofon-vibrationer
vibration-krop i kollaps spejlet i sølv på et gulv
Væsnerne i denne verden er opløste tider. Fortidens barokke silke puffer ud fra deres huder, nutidig denim, lak og bomuld hænger i store størrelser fra deres stærke kroppe. Tætsiddende lak. Blondestrik. Slipselag. Lange bundne, bløde støvler. Sølv i sølv. Denim på denim. Blødblå. Varmorange. Klargul. Dybrød. En douche lilla og tern over tern på menneskekroppe, du aldrig har set.
Deres ansigter strammet, rammet af glat hår. Smykket af futuristiske hovedpiercinger i næser, om hagen, om hovedformer. Øjne indfattet af stramme farver.
De tidløse væsner former en stamme. Stammen reciterer, håndgestikulerer i kollektiv, synsløs bøn.
Du er inviteret ind i et fleruniverselt landskab ukendt for dine øjne, men genkendt af din krop. På cellulært niveau.
To violiner stryger an med overjordiske, resonerende klange. Rammer din stamme, dit indre univers. Dansens krop formet af kontemporær housedanse stryger let over spejlgulvets sølvflade. En spejling, der fordobler kroppens tilstedeværelse. Kroppen, der glider, slider, kæmper, når til en udmattet sensation, et heftigt åndedræt, der minder om liv og ikke-liv. Hendes hænder berører sølvgulvet, hendes fødder hæver sig fra jorden i bevægelser op og ned, op og ned, indtil kroppen når en organisk, udmattet blødhed, og lukkede øjne er nødvendige for at indtage anstrengelsen.
Trommer risler fra en percussionistisk scenografi, der standser sølvgulvet i den ene ende. En denimkrop spiller med lyttende hænder, rytmiske beats. I dialog med housedanseren skabes peakmomenter af energetisk symbiose. De mødes på gulvet i dialog med øjnene, en intim øjenkontakt, lydløse læber, der mimer de korsangere, der med dyb genklang runger gennem dine
Ører, hjerne, dit bryst og hjerte
og udfylder tomrum, torsoens rum, rummene mellem ribben, med abstrakte klangfulde ordopløsninger
#8
Moving forest floor
Emptry tree tops
Mounts of blue
Beatle sunlight
Beg nothing empty
Dry oxygen
Purple threads of ant cry
Simmering nests drip
Cedar crack yawn
Feathers shivering in breeze
Left alone
Walk the route
Memorize movement
Deep well
Dry fall
#18
Proof of identity
Line waiting
Properties data
Search scan
Movement sequence
Proof of origin
Sector selection separate
Movement, movement
Turn, change
Determine, exermine scan
No speak, no use
Word laughter
Longing leave near
Learn the movement
Know the pattern
Kend mønsteret
Tiden går i stå. Væsnerne strider i alvor over sølvgulvet. Som på en catwalk. De snurrer om hinanden i alvorsfuld kontakt. Som en samstemmig krop eksekverer de gangrytmer, etablerer en fælles sti, en gå-koreografi, hvor farvefulde bobbeldragter møder denim møder træningstøj.
Luften bliver endelig blød, omfavner stringente gangarter, uendelige blikke. De etablerer velkendte mønstre, der krydser hinanden i gentagelser og smuk komposition. Som installation.
Du lander endelig i rummet, du sænker dine skuldre, dine kæber, rummets hvirvlende partikler lander på dig.
ro
I stilheden bliver der plads
til stoflige materialers taktile knitren
rumlige klange
”walk the route memorize moment”
“moving forest floor”
I bevidstheden bliver der plads
til minder, der minder
om forgangne og fremtidige tider
om den tabte skov
og ordet ’alone’
alene
Alene ene danser hun energisk. Trommespil og house danner momentum. Brydes af rørende violiner, der spiller horisontalt i hver sin ende. Rummet er udfyldt af teknisk snilde, ekvilibristisk seriøsitet lyst op af klinisk hvidt lysstoflys. Lys, der fanger den dansede krop, den trommende krop i stille duet, i øjenkontakt. De mimer til hinanden. De mimer de toner, de ord, der kommer bagfra, forfra, som en stemme i dit venstre øre. Du hører. Trommer, der risler i dit højre øre.
Og du ser bølgende bevægelser løbe gennem hendes krop, de risler gennem kroppen på dig
staccato kollaps på vej.
Som bevægelser fra danseren til trommeslageren til dig. Som overjordiske klange fra violiner til stemmer til dig. Du kan ikke fange alt. Du lader dig opsluge af diffusiteten, sløretheden. Blender ind i stammen, bliver et væsen af fortider, nutider, fremtider.
Du lader dig omslutte af det bløde, gule lyskronelys. Blødheden udskifter det kolde lysstoflys, og sangernes subtile blikke mødes på diagonalen svævende over sølvgulvet. Du lukker øjnene. Lader tonerne infiltrere dine celler.
”Different molecules”
Overføres fra et væsen til et andet. Siddende og liggende violinister indfanger sorgen så smukt, så ordløst klingende i din krop. Stemmer omformer sorgen i verdens krop, trommer og dans giver liv til minder, der minder os om det, vi skal huske.
En orange dysterhed lægger sig som en tåge over den spejlblanke sølvflade. Fladen, der indtil nu har dannet dobbeltspejl. Spejlet dig og det, du har lukket øjnene for at se. En verden, et dig.
”Capture to kill, collect to sell”
“Mourn mourn”
Men her i tusindlagsuniverset er der plads. Alle samles, og du mærker, at historien sidder som celleelementer også i dig. Du fanges af øjenkontakten med en ven på den anden side af sølvfladen. Korsangerne fanger hinandens øjne. De lytter subtilt med øjnene altså. Med stemmerne, der resonerer dit indre. Forbundethed forbundethed midt i mørket, hvor rummet nu rekonstrueres, decentraliseres.
Linier af lysstofrør tegner en diagonal over sølvgulvet. Fortsættes af væsnerne i organisk komposition. En siddende bølgende bevægelse, forbundet til lys, en kollektiv krop
afsluttende reciterende
en violin en solo et ekko genklang
#7
Horizon on fire
Ozone burn
Methane melting lakes
Towers rise above
Stretching fingers
Tongues tasting
Yellow sulphur waves
Ocean of shame
Sky of sin
Burn the memory
Burn the memory
Dissolve in smoke
Leave nothing but
Ashes of now
Remember the route
Walk to the
Pass by
Turn at the next
Read the signs
Learn them
Choose side
Recall
Don´t forget
Miles ahead
Sunrise