14.04.220 f.v.t. 17:03:22
På en pløjemark ligger en amputeret kropsdel. Den er uvidende om, at den har mistet sin hjerne. Den afsøger Pløjemarken, dens overflade, mellem fluer, vilkårlig vækst, nysåede frø, våd jord. Den presser sig mod jordklumper, bevæger sig under de øverste jordlag. Senere vokser frøene til afgrøder, den øde mark skifter fra golde til næringsrige farver.
15.04.741 07:10:02
Kropsdelen former sig til en klo ved daggry, trænger ned i jorden, mærker sine kødelige spidser og hår mod rodnettet og forankrer sig blandt de andre planter. På dens øverste del har den kirtler, der gennem en åben-lukke-mekanisme sanser lys. Den kamuflerer sig, som afgrøderne, uadskillelig fra deres anatomi. Den står oprejst, en svajende stængel i vinden.
15.04.741 22:49:59
Kropsdelen fortsætter sin søgen i skumringen, men ikke længere i Pløjemarken. Dens led afgiver et knæk, og løsriver sig fra jorden. Kropsdelen ligger som sig selv, tung, urokkelig, våd og nøgen. I sin modtagelighed søger den indad, afprøver genstande, der har manifesteret sig i luften, tager form som blandt andet ål, tudse, gårdhund, flymotor, træ, maske, gople, computerchip, papegøje, rødvin, kyras, taske og paraply. I sine forsøg strækker Kropsdelen sig ind i teknosfæren med risiko for igen at blive amputeret.
02.03.1041 04:01:04
Kropsdelen ligger endnu på Pløjemarken. Den er uvidende om, at den har mistet sin hjerne, og gennem denne uvidenhed fortsat besidder evnen til at spejle sig. Den undgår det traume, det er, når hjernen skal omkoble sig med sine omgivelser og gentagne gange blive afskåret fra tilvendte medieproteser. Enheder, kabler og netværk af ujordiske forbindelser. Kropsdelen ophører sin søgen og falder ind i en passiv tilstand.
05.05.1611 15:31:32
I luften, væskerne og fibrene findes en komponent, der kontrollerer Pløjemarkens kredsløb. Det Allestedsnærværende Væv sørger for scanning og monitorering af livsformer og næring. Pløjemarken er en singularitet, der anonymiseres gennem sin egen cyklus.
05.05.1611 15:31:33
Det Allestedsnærværende Væv mærker Kropsdelens fravær i mulden.
01.02.1760 15:14:10
På trods af udeblivelsen af større hvirveldyr dannes der spor på Pløjemarken. Regn bliver til vandpytter, der drikkes af jorden. Senere rives jorden op af maskiner og størkner i klumper. I deres egen økonomi snor orme sig mellem klumperne og udveksler jord, æg, og sæd i slimsække mellem hinanden. Løsne blade, rådne planter og ådsel transporteres fra overfladen til det underjordiske og konverteres til muld gennem ormenes tarmkanaler, Pløjemarkens mave. Fugle ankommer til mulden, spiser ormene og sår nye frø. Larver forpupper sig i bark, hudløse kokoner hænger i trækronernes skygger. Nyudklækkede sværmer de ud af det sorte og ind på Pløjemarken. Skoven står tilbage som et svagt tegn.
09.07.1785 09:15:08
Pløjemarken markeres af to master. Søjler, der er tolv meter høje, med to kilometers afstand fra hinanden, er forbundet diagrammatisk via tre kabler gennem deres øverste stykke. Et kabel i deres venstre åbning, et i deres midte og et i deres højre åbning. Søjlernes nederste stykke er to meter under jorden. Deres elektriske kredsløb udsender en monoton frekvens over Pløjemarken. Fugle hviler på kablerne.
05.05.1611 15:31:33
Der er en tid, hvor Det Allestedsnærværende Væv mærker Kropsdelens fravær i mulden. En uregelmæssighed i Pløjemarkens cyklus initieres. Partikler af knuste blade, muld og vilkårlig vækst fordeler sig og tegner konturen af en menneskelignende krop. Størknet ler hæver sig til en støbeform og trækker mulden op gennem jorden, hvormed lemmer dannes.
27.09.1776 11:25:13
Jordkorpus ligger i Pløjemarkens rum uden tegn på liv.
07.06.1801 09:15:09
Det Allestedsnærværende Væv danner et hul i Pløjemarken med en dybde på toenhalv meter. I dybet står en kasse af råddent træ. Jordkorpus kommer til syne og transporterer kassen til overfladen. Varme larver og terrestriske krebsdyr drysser fra Jordkorpus og kravler tilbage i det uvisse. Det rådne træ holdes sammen af den komprimerede muld, der udgør Jordkorpus arme. Det slæbes i tunge skridt henover mulden og placeres ved masten nær skoven. På Pløjemarken står der nu et skur.
30.11.1822 04:52:31
Jordkorpus bevæger sig fra den ene mast til den anden og tilbage igen, senere i stierne mellem afgrødernes rækker. På trods af at Det Allestedsnærværende Væv ikke har identificeret nogen uregelmæssigheder i Pløjemarken, fornemmer Jordkorpus en afvigelse blandt planterne. Jordkorpus standser ved den afvigende plante, tager fat i dens topskud og river den løs fra rodnettet.
30.11.1822 04:58:09
Jordkorpus betragter planten.
30.11.1822 05:02:49
Planten mister sine skud, blade og rødder, de fine dunhår bliver lange og mørke. Stænglen bliver kødelig, grå og danner et led. Den skifter fra en lugt af æteriske olier til en lugt af ådsel. Dens blod trækker mod jorden, violette misfarvninger dannes. Den ligger loddent foran Jordkorpus.
30.11.1822 05:14:04
Jordkorpus samler Kropsdelen op og bærer den hen til Skuret.
30.11.1822 06:42:38
Kropsdelen placeres på gulvet i Skuret. Jordkorpus drejer fra Skurets åbning og bevæger sig hen til masten. Jordkorpus læner sig mod mastens nederste stykke, der beklædes af muld og bevæger sig tolv meter op til, den når kablerne. Mulden hærdes som brændt ler ved kablernes ender og afmonterer dem. Det smælder, fugle basker væk, og kablerne pisker mod mulden. Det runger i Pløjemarkens rum.
01.01.1844 05:02:53
De afmonterede kabler ligger henover Pløjemarken. Jordkorpus samler kablerne op, ruller dem sammen og sætter kurs mod Skuret.
01.01.1844 06:18:01
Jordkorpus åbner døren til Skuret. Den løfter Kropsdelen op fra gulvet, vikler kablerne om den, binder en knude, danner en løkke og strammer til. Violette linjer opstår i Kropsdelens grå hud. Dette gentages, indtil hele Kropsdelen er sløjfet ind. Kropsdelen placeres mod Skurets bagerste væg, det overskydende kabel trækkes ud mellem de rådne planker. Kablernes ender placeres i mulden, og installeres halvtreds centimeter under jorden, tilsluttet Det Allestedsnærværende Væv. Jordkorpus siver i ét med muldens øverste lag. Kropsdelen er nu monteret i Skuret.
13.03.1922 08:07:09
Pløjemarkens cyklus fortsætter uanfægtet.
27.07.1945 19:06:03
Det Allestedsnærværende Væv identificerer en ukendt livsform i Skuret. Alt sværmer.
09.11.1971 17:15:15
Pløjemarken bliver gold. Frostpartikler spreder sig preussisk blåt over muld og afgrøder.
11.11.1971 19:06:03
Jordkorpus underrettes om en ukendt livsform i Skuret og støbes igen i Pløjemarkens rum. Den bevæger sig derhen og åbner Skurets dør. Damp strømmer ud i et tæppe, kondens drypper fra loftet. Hundredeogtredive kemiske komponenter spreder sig over Pløjemarken. En lugt af æteriske olier, frisk ukrudt og nyt liv, en lugt, der inducerer en form for belønning i Det Allestedsnærværende Væv.
11.11.1971 19:07:59
Kropsdelens hud er glohed, våd og dampende, skiftevis vin- og rosenrød. De violette skader i huden er helet, og blodet pumper i de fremtrædende årer.
11.11.1971 19:08:12
Kropsdelen pulserer, jordens indre kerne.
04.05.2008 18:02:03
Jordkorpus drejer fra Skurets åbning, ud mod Pløjemarken. Kortlivede mutationer opstår i mulden foran Jordkorpus. Ålen, tudsen, gårdhunden, flymotoren, træet, masken, goplen, computerchippen, papegøjen, rødvinen, kyrasset, tasken og paraplyen er sammenfiltrede og bliver til en usammenhængende blanding af foldet hud, ubestemmelige lemmer, krydsede knogler, blandede pelstyper, dybhavsdyr, hovdyr og moderkager. Formgivende metaller, elektroniske enheder, organiske computere, så- og pløjeredskaber, kabler og ledninger, spirende frø, ukendte planter og deres tilhørende rødder, stængler, blade og torne og hidtil usete artefakter.
04.05.2008 22:18:10
Kropsdelen afprøver genstande, der har manifesteret sig i luften, men som nu materialiserer sig uden for sin egen fysik. Genstande, som ikke ønsker at blive genkendt, opstår og opløses i mulden med høj frekvens. Genstande som ikke har nogen reference til, hvad der fandtes før dem, og som er uidentificerbare for Det Allestedsnærværende Væv. Kropsdelen er blevet forbundet teknosfæren som et medskabende organ.
05.05.2008 05:48:01
Jordkorpus vender sig mod Skuret og lukker døren. Den finder et skår i sin krops mangfoldighed, indgraverer rør, kamre, arterier og muskelvæv i døren.
10.06.2014 18:58:17
Nu kommer Jordkorpus af og til, og ser til Hjertet.
Skuret ved skoven
Ole Sarvig, Jeghuset, 1944
Sommerlandet var grønt,
loddent som et dyr.
Og en aften kom vi og bankede paa hjertets dør,
den fødende muskel,
somom vi gik hen til en pumpe,
der stod i sit skur,
og der ikke var nogen mennesker
før mile borte…
–––
Nu kommer vi af og til
og ser til det ensomme hjerte,
der staar i sit skur ved skoven og pulser.