THE YOUTUBER giver dig svaret på det spørgsmål, som du aldrig har stillet dig selv. Kan man blande youtube- og vlogkulturen med horrorfornemmelser, frygtløse actionfigurer i danseform, tiktok, laserlys, død, humor og besjælede knive? Og er det derefter muligt at placere det på en scene som danseforestilling? Svaret ligger åbent og op til fortolkning, men det er ikke desto mindre det, som Noora Hannula og hele holdet bag har formået på særegen vis.
På en nøgen scene står en grøn veloursofa og et oplyst, guldindrammet personfotografi. I baggrunden kører en tekst henover en stor skærm i THE YOUTUBER.
In June 2022 a crew of six dancers
entered a remote location
surrounded by the Finnish woods.
Their goal was to explore what it
means to be a YouTuber and vlog
about their experience.
However, the experience went
horribly wrong. This material was
edited by one of the survivors.
Efter en vlog-introduktion til de seks danseres finske skoveksperiment og en forestillet live optagelse af danserne, der ude i foyeren gør sig klar til at træde ind på scenen; træder de ind på scenen. Døren åbner sig bag publikum, og med et kamera fastsat på en beskyttelseshjelm udfører danser Noora Hannula, en jack-ass-lignende karikatur og falder hovedkulds faretruende ned ad trapperne.
På sand youtube-maner er scenen nødt til at rekonstrueres lidt vildere, lidt mere faretruende, og en af de medvirkende beder os i publikum om at reagere lidt voldsommere, så scenen kan blive genoptaget i en ny og mere dramatisk version, der vil trække flere følgere til.
Det er komisk opsat, og så alligevel forekommer det som en ærlig gengivelse af, hvordan (nogle) youtubere må agere i verden. Iscenesættelsen af virkeligheden er begyndt.
Efter sukkersødmens opstart, hvor en tiktokdans indøves med publikum og bliver filmet til live-skærmen på scenen, starter en gyser af et youtube-eksperiment.
Scene på scene udfolder uvirkelige horror-situationer sig, her efter de fem dansere Noora Hannula, Helena Wilhelmsson, Bjartey Elin, Rune Nis Klenø, Samuli Emery er kommet hjem fra Finland, hvor de har udforsket, hvad det vil sige, at være en youtuber.
Helt tragisk er en af danserne ikke vendt hjem, Hilde Sandvold, fungerer kun som guldindrammet fotografi og videooptagelser på skærmen. Det første lille sarkastiske hint om, at youtubekulturen kan føre død og gys med sig. Det er selvfølgelig anmelderens lod og en subjektiv tolkning af forestillingens udfoldelse, men at youtube- og vlogkulturen på humoristisk vis sidestilles med horror og gys, finder jeg underfundigt beskræmmende og on point.
Med et kamera, der konstant befinder sig i en af dansernes hænder, fanger optagelserne danserne, der både brillerer som akrobatiske helte, contemporary bevægere med rå styrke og teknik, action-lignende personaer, der kaster sig frygtløst ud i soloer og kontaktnær koreografi. Alt sammen skaber det rå og lettere tumultariske scener med alt fra poetiske besjælinger af danserne til scener med laserlys samt en drabelig knivscene, hvor en levendegjort kniv skaber momentum for en meget autentisk fælleskomposition. Danserne angribes én efter én af kniven. De bliver nær slået ihjel og må kaste sig væk fra og over hinanden for at få kniven i kontrol. Koreografisk er det hæsblæsende og virkelig troværdigt, og jeg kan ikke lade være med at tænke om, der har været en stuntperson inde over. Men med mit kendskab til Nooras frygtløse tilgang til kroppen, er jeg ikke et sekund i tvivl om, at hun sammen med sit hold har undersøgt og skabt scenen med en nørdet og undersøgende tilgang.
Noora og hendes crew rammer ned i nogle af de tilbagevendte tendenser, hvor 90´og 00´ernes computeragtige synthesizer-musik, Spice Girls-fashion og teenagekultur blender sammen i et mash-up af feminin og rå styrke, der giver et særdeles powerfuldt billede på, hvad det feminine i et menneske, også rummer.
Forestillingen er både skarp og uskarp, humoristisk, autentisk, til tider kluntet, overvældende og grotesk. Ikke mindst er den kropsligt fysisk. Min krop næres af fysikaliteten, og mit sind glædes over, at Dansehallerne endelig bevæger sig ud i også at præsentere dans, hvor sveden faktisk drypper af de hårdtarbejdende og dygtige dansere.
Hvis der findes et nyt scenekunstformat, der skal trække en yngre youtube-generation i teatret for at se dans, så tror jeg, Nordic Beasts har skabt et svar. Noora udfordrer den scenekunstneriske genre, og det er et dejligt, livgivende pust til dansescenen indenfor det frie felt. Om THE YOUTUBER er likable eller ej, er svært at svare på, men det føles ikke som en vigtig pointe. Som publikum bliver man uanset hvad, trukket gennem et lettere fragmentarisk men alligevel medrivende eksperiment om, hvordan det må være at være youtuber.
Kombinationen af den forudoptagede youtube-vlog, hvor du kan følge de seks dansere på deres horrortur til Finland og senere hen opnå closure på gyserhistorien ved at se live performancen i en autentisk live-performativ-youtube-verden, er et uudforsket land.
Om det overhovedet er nødvendigt at gå ”down that youtube-road” for at tiltrække et yngre publikum, er et større spørgsmål, som jeg vil lade stå hen i det åbne, ubesvarede, ligesom jeg vil gøre det med (de dog accepterede) videooptagelser af publikum. Intentionen føles ligeså meget som en legende og frygtløs udforskning, der tillader et nyt format at blomstre gennem blandingen af ”sociale” medier, sveddryppende kropslighed, augmenterede virkeligheder og livetime optagelser.
THE YOUTUBER minder om en kombination af nogle af 90´ernes ungdomsgyserfilm som I Know What You did Last Summer samt Kollegiet og en nutidig youtube- og vloggerkultur kastet på scenen og levendegjort af stakåndede action-figurer og real time power rangers.
En pink djævleemoji´s besjæling af Noora Hannula afslutter forestillingen og stiller spørgsmålstegn ved, om hun, eller måske hele menneskeheden, har indgået en dødsfarlig pagt med internettets væsen?