På trods af regnen og blæsten i juli måned i sommer var der liv og bevægelse i fælleshuset i den lille, nordjyske by Fjaltring, i flere af skolens lokaler og på fodboldbaner, på stranden Høfde Q og koncert i kirken. For videndeling- og fællesskabsprojektet initieret af performancekunstner og kunstnerisk forsker, Camilla Graff Junior, i samarbejde med de lokale beboere og flere institutioner på Fjaltring Trans-egnen inviterede til VI, DYRENE – sommerværksted ved Vesterhavet i en hel uge.
Camilla Graff Junior fortalte selv om værkstedet: ”Det hele bygger på lyst, ikke på mødepligt, og man kan komme og bygge på sit eget, men man kan også bygge noget sammen. Det er en fri praksis, hvor man kan gå til havet ind i mellem, og jeg håber også nye mennesker bliver glade for at gå i værkstedet, hvor vi skal arbejde med egnens rødlistede insekter, som vi samtidig kan gå udenfor og studere”.
Sommerværkstedet var åbent alle ugens dage stort set fra morgen til aften og med instruktion fra klokken 10-13 for alle interesserede lokale beboere og gæster udefra i alle aldre. Værkstedet havde fokus på 7 udvalgte af egnens truede dyr: citronbjørnen, argusblåfuglen, kølleguldsmeden, sumpgræshoppen, enghumlen, strandtudsen og den trehornede skarnbasse.
Billederne af dyrene, der er at finde på den røde liste over truede arter, rammer også mit blik som noget af det første, da jeg træder ind i forhallen til fælleshuset. Close ups af højgrønne græshoppeben, blå- og lavendelpudrede sommerfuglevinger, lodne larvekroppe og stålblanke insektøjne. Billederne er hængt op til inspiration af kunstnerne, Randi Kjær og Felix Becker, der leder maske- og insektinstrumentworkshoppen, og inde i selve fælleshuset finder jeg også en masse bøger med lige så farvestrålende fotografier, detaljerede tegninger og information om insekterne.
Men inden workshoppen overhovedet begynder, samles alle deltagerne i forhallen og laver et par enkelte stemme og fysiske øvelser guidet af Randi Kjær for at blive vågne, fokuserede og lukke op for fantasien og fællesskabet. Vi synger også lidt efter alle sammen akkompagneret af Felix Becker, og en anden deltager kommer i kølvandet i tanke om at spille natsværmervisen på sin guitar.
Forsigtigt finder børn og voksne ordene og synger til sidst i fællesskab natsværmersangen for fuld kraft.
”Når natten nærmer sig
Sværmer jeg sværmer jeg
Med mine følehorn
Finder jeg vej
Rundt fra træ til træ
Rundt fra træ til træ
Med mine følehorn
Finder jeg vej…”
Workshoppen lader til at være præget af en åbenhed, så deltagerne har mulighed for at påvirke, hvad der skal ske. Matilde Skræddergaard, som var en af deltagerne på workshoppen, fortæller også efterfølgende:
”Jeg nyder, at man kan arbejde igennem eller bare gå til og fra. Samværet i form af spisning, strandture, leg og hygge med de andre deltagere er også en vigtig del af den samlede oplevelse, og jeg lever mig mere og mere ind i projektet og føler et større og større ejerskab, som dagene går”.
8. juli, 2024. Foto Camilla Graff Junior
En hyldest til insekterne
Flere masker, som deltagerne har arbejdet på, er allerede linet op inde på træbordene i fælleshuset, opdager jeg. De er ikke færdige endnu, men godt på vej. De fleste mangler fx at blive malet.
Deltagerne har haft cykelhjelme med, som har været model for deres masker. Så har de udvalgt et insekt og bygget dets ansigt op i ler på cykelhjelmen. Mange har valgt skarnbassen med de skulpturelle horn. Det er tydeligt at flere forstørrer insekternes særegenhed, fx deres prismeøjne og/eller følehorn. En del er i gang med at arbejde videre med papmachéen, som er næste skridt. Man dypper og gennemvæder papirstykker i en limmasse for så at lægge ovenpå leret og afstøbe insektmaskerne bygget op på cykelhjelmene. Der skal i hvert fald tre lag til, forklarer Randi Kjær. Hendes egne smukke papmaché-sommerfuglevinger pryder også inde i hallen.
Hun fortæller, at de skal i brug til insektparaden lørdag. For VI, DYRENE insektmaske- workshoppen i Fjaltring er ikke kun til for, at deltagerne kan være kreative og samarbejde og dele viden om insekterne og til sidst pynte sig med maskerne. Maskerne skal selvfølgelig også bruges til paraden sidst på ugen, hvor insektinstrumenterne samtidig skal være med til at skabe opmærksomhed til insekterne.
Felix Becker fortæller også til artisttalken med Camilla Graff Junior, som var endnu en del af sommerværkstedsugen, at ideen med insektinstrumenterne ikke er at gengive insekternes lyde nøjagtigt, men mere et forsøg på at forstørre lydene for netop at give synlighed og fylde til samt hylde de insekter, som er tæt på at blive udryddede i området.
Samtaler om relationer
VI, DYRENE – fælleskabsprojektet på Fjaltring- Transegnen handler, som man har kunnet læse om i flere andre artikler her på bastard, om vores relationer til og om at dele viden om dyrene og planterne og havet og måske skubbe til mulige forandringer. Under sommerværkstedsugen præsenterer Camilla Graff Junior derfor i sin performance lecture på skolen også det arkiv, der er blevet udviklet gennem projektperioden, ligesom en samtale om hele projektet med de lokale beboere efterfølger lecturen og udfoldes i artisttalken med Camilla Graff Junior.
Samtalerne åbner forsigtigt og meget langsomt (måske vestjysk, som en af deltagerne nævner) lidt op for at tale om relationerne mellem de lokale beboere. Erfaringer om haver bliver fx delt, beboernes forskellige vilkår (børnenes og de ældres især) diskuteret samtidig med, at forholdene til den rå natur, havet, fiskeriet, dyrene i såvel det industrielle som det økologiske landbrug og til de lokale institutioner og nærliggende arbejdspladser såsom Cheminova hele tiden hænger som et tæppe. Et tæppe som glimtvis falder til side. Samtaler, som man ikke kun burde have på Fjaltring- Transegnen, men også kunne have alle andre steder. Samtaler, der måske ikke handler så meget om kunst, kunne man tænke, men samtidig kunne man også sige, at Camilla Graff Juniors praksis muligvis nærmer sig Joseph Beuys begreb om den sociale skulptur. Altså at kunsten kan være med til at skabe social bevægelse, der igen kan være med til at skabe forandringer i et område, som eksempelvis Tårnby Park Performance Festival ved Andreas Liebmann.
Efter både lecturen og artisttalken fortsætter dialogerne uformelt og tager afstikkere om alt muligt andet, for der er også arrangeret lækre pandekager på grillen tæt på fodboldbanen, hvor et spil rundbold også går i gang under den kølige aftenhimmel.
Udstilling
VI, DYRENE udstillingen i projektrummet, hvor poetisk, barnlige masker fra tidligere værksteder i løbet af projektperioden, besøger jeg selvfølgelig også i løbet af værkstedsugen. Her får jeg måske en god ide om, hvordan maskerne til paraden vil komme til at se ud, for jeg kan desværre ikke være med til paraden.
De udstillede masker i projektrummet forestiller naturligvis også dyr; lange røde storkenæb, sørgmodige frøøjne, en vild ugle er det vist, mange ulve og vildsvin og en smuk sælunge pryder væggene. Farverne og udtrykkene er naturlige, så jeg får en fornemmelse af, at de måske mimer Fjaltring- Trans-landskabernes farver, ligesom maskerne selvfølgelig også i høj grad vidner om de perioder med undersøgelser af egens dyr og planter, som Camilla Graff Junior har været med til at sætte i gang i området sammen med skolens børn og lærere.
Insektparade
Lars Olsson, som er billedkunstner og bor i Fjaltring og var med til paraden, fortæller mig heldigvis, nu jeg ikke selv kan være med, at han oplevede de tre analytiske spor i form af maskeværkstedet, insektinstrumentbygningen og fællessangen i sommerværkstedugen i Fjaltring, syntetiserede i insektparaden.
”Tre parallelle spor kan aldrig mødes, det ved vi fra matematiktimerne. Dog fortæller den menneskelige perception os noget andet: når vi prøver at favne et perspektivisk rum, konvergerer de indadførende, parallelle linjer hen mod horisonten i et enkelt punkt. Sådan oplevede jeg også lørdagens parade fra Høfde Q til Fjaltrings bytorv. Masker, musik, sang og bevægelse flød sammen; måske i mindre grad som en manifestation udadtil som en erkendelsesskabende, sanselig oplevelse indadtil hos den enkelte deltager. Paraden med et halvt hundrede maskerede, musicerende og syngende mennesker opførte sig som en organisme, der nærmest mimede dyreliv på forskellige udviklingstrin”.
Lars Olsson forklarer desuden, at paraden strakte sig som en lang dynamisk fremadskridende tråd, men at den ind i mellem måtte klumpe sig sammen i kirken for at beskytte sig mod regnen og blæsten. Han fortsætter:
”De hjemmegjorte instrumenter strittede til alle sider som tentakler og følehorn, musikken og sangen blev til en monoton, besættende lydkulisse, som vi hører dem fra græshopper, frøer, fluer, bier og myg”.
Og Matilde Skræddergaard tænkte også de første dage, at lørdagens parade nok mest ville blive børnenes.
”… men som dagene gik blev det vigtigt for mig, at det var et fælles projekt og at alle bidrog til at få det til at lykkes trods vind og vejr”.
Fest, mad og musik i fælleshuset
Til festen i fælleshuset, der afsluttede sommerværksteds-ugen og i anledning af Camilla Graff Juniors kompagni Giraff Graffs 20års fødselsdag , var maden lavet af lokale råvarer udsøgt, har jeg ladet mig fortælle. Organist, Christian Risgaard, som var bi og spillede koncert til festen, siger også om middagen, der var endnu en del af den lange, deltagerbaserede performance-uge:
”Det mest farvestrålende, elegante, delikate syn kom mig i møde med buffetbordet. Sanne Lundblad havde kreeret et fantastisk bord med diverse salater, kartofler og fisk og derefter oste af spændende smag og kvalitet. Det var ikke kun en fryd for øjet, men også en stor smagsoplevelse med overraskelser til stimulering af smagsløgene. Jeg har spist til mange fester som musiker, og dette er noget af det mest unikke, jeg har oplevet”.
I symbiose og metamorfose med det naturskønne – med insekter
VI, DYRENE – sommerværksted ved Vesterhavet såvel som fælleskabsprojektet i sin helhed mimer således måske og går i hvert fald i forbindelser med det naturskønne, som er gået tabt, fordi kunsten er blevet abstrakt, men som i æstetikkens sansninger og erkendelser i sommerværkstedugens sociale skulptur måske både kan rumme den klimakatastrofe vi står midt i samtidig med det håb om et altafgørende paradigmeskifte, vi står overfor. Det bliver spændende at følge projektet videre i fremtiden.
Kristina Madsen, der bor på Fjaltring- Transegnen og deltog i sommerværkstedugen reflekterer i samme tråd afslutningsvis:
”Det mærkeligste af alt, som jeg slet ikke havde ventet, er den utroligt skærpede opmærksomhed på insekter, jeg har taget med mig hjem. Ikke bare mig, men hele min familie. De er der, rundt omkring os, og vil være der efter os – forhåbentlig. Tænk, at tiden og samværet, der blev til et optog i slutningen af ugen, har ført sådan et efterliv med sig. Det er naturligvis ikke sådan, at man ikke lagde mærke til insekter før – for så havde man måske heller ikke ønsket at give en uge af sin sommerferie ud til at forklæde sig som insekt – men det er næsten dagligt, at værkstedet melder sig. Så snart man ser eller hører et insekt, ser en blomst, som man nu ved har en stærk symbiose med et bestemt insekt, eller andet. Det havde jeg faktisk ikke forventet og heller aldrig troet på kunne ske på blot en uge”.