Esther Ferrer gav ikke kun et absurd humoristisk og dermed afvæbnende rids af performancekunstens historie, men også en virkelig fængslende minimalistisk performance lecture
Elisabeth Molin s installation, Host, House, Hourglas fortæller i fragmenter om både at høre til og ikke høre til og spørger til vores virkeligheder.
Livingstones Kabinets kabaretforestilling om Lillith på Bådteatret har masser af potentiale, men giver desværre ikke rigtig stemme og liv til det feministiske ikon. I stedet iscenesættes humoristisk og sensuelt et par banaliteter om kønsroller.
Melanie Kitti soloudstilling Kippar efter vinden (ledsen och klumpig) gentænker freskomaleriet og kradser samtidig i rester af vestlig (kunst)historie
Danserne er guld i et vigtigt værk om barnløshed på Betty Nansen Teatret. Desværre er iscenesættelsen utrolig klichefyldt og traditionel
I artikelserien med temaet ’erindring’ har bastard talt med Suada Demirović om en eksil-sindstilstand, feminisme, hækling og om at samarbejde med sin mor
Forfattere og forskere var inviteret til at købe bøger, som de introducerede til Franziska Hoppes interventionsværk, Tavse Biblioteker, på Forfatterskolens bibliotek
På Det Frie Felts Festival iscenesatte danseren og koreografen Annika KompArts kvinden i kunsten. Med inspiration i Faust-myten spørger forestillingen I am Mephisto til, hvor langt man skal gå som
Jeanett Albeck er vidunderlig monstrøs i Ellers mange tak på Revolver i hendes anden feministiske soloforestilling rækker tilbage til kunsthistoriens performanceikoner.
Dangerous When Wet i samarbejde med Copenhagen Contemporary og Dansehallerne af kunstnerne Pablo Lilienfeld & Federico Vladimir