Kunstnerisk leder og stifter af Sisters Hope, Gry Worre Halberg, modtog i maj måned et æresdoktorat ved Lunds universitet. bastard har talt med hende om, hvad det betyder for performancekunstkompagniet og dets metode.
Inden Gry Worre Halberg og jeg sidder i en stille baggårdshave og spiser mango-lassi-is med ingefær og birkes, mens vi taler om det æresdoktorat, hun er blevet tildelt af Lunds universitet, viser hun mig rundt i det, der skal blive Sisters Hopes permanente sted i Valby. Stedet er stadig under ombygning, men de bordeaux og dybblå nuancer på væggene står allerede som en fremtræden markør for Sisters Hopes særlige æstetiske rum og stil.
I maj måned blev Gry Worre Halberg på baggrund af sin praksis med og stiftelsen af performancekompagniet, Sisters Hope, tildelt et æresdoktorat ved Lunds Universitet. Titlen er en akademisk grad af højeste hæder og gives til en person, der ikke nødvendigvis har gennemgået en traditionel akademisk uddannelse og forsvaret en doktorafhandling, men har gjort et væsentligt bidrag gennem dets virke. Tidligere danske kunstnere, der har modtaget et æresdokorat, er Olafur Eliasson og Per Kirkeby. Euginio Barba, der stiftede Oden Teatret i 1960’erne, er den eneste anden danske scenekunstner, der har modtaget anerkendelsen.
En del af begrundelsen lyder:
”Sisters Hope has since it was founded in 2007 developed a unique performance art methodology, which has evolved into an entire poetic world, a poetic universe – a universe realized in a long series of artistic manifestations, in many different formats, always immersive, often largescale, often long-term, sometimes lasting years – all over the world. Besides numerous manifestations in Scandinavia, Sisters Hope has recently performed in Italy as international head piece for their cultural capital and through a long-term strategic collaboration with the Danish Cultural Institute, in China, Brazil, and Georgia.
Sisters Hope’s work is vision-based. It starts from a vision of a different, future society where the poetic and the sensuous have replaced economic rationality as society’s highest value and guiding principle – a society they call the Sensuous Society, the theoretical foundation of which Hallberg outlines in her artistic research doctoral dissertation.
Thereby, they sound the depth of the aesthetic, and its potential, as, not a mere ornament to, but as the very foundation of societal life, of human and more-than-human community.
This is serious work that our society needs. Inspiring work, which our society needs. I am not aware of anything in the artworld that really compares to Sisters Hope.”
Hvad betyder modtagelsen af æresdoktoratet ved Lunds universitet for dig, for Sisters Hope og jeres metode?
”Det betyder vanvittig meget. Det er en betydningsfuld international anerkendelse af Sisters Hopes praksis. At værket bliver anerkendt, betyder meget, men at det er også den potentielle samfundsforandrende betydning, der er i den her type praksis, der anerkendes, er meget betydningsfuldt for mig.
Så det føles taknemmelighedsfremkaldende at blive set for det, vi har skabt fra scratch. At det betyder noget for omverdenen og sige det højt. For vi får løbende meget rørende tilbagemeldinger fra folk, som har oplevet vores praksis, men denne form for offentlig feedback artikulerer og understreger denne betydning.
Det åbner også for andre niveauer i forhold til samarbejder, og da jeg var i Lund for at modtage æresdoktoratet, var en udsagt idé bl.a. et ønske om, at Sisters Hope laver en manifestation på Lund Universitets Campus, hvor de forskellige fakulteter, det vil sige fx jura-, økonomi-, naturvidenskabs- og sundheds-fakultetet osv. får mulighed for at komme ind i, og opleve, visionen om et Sensous Society. De kropslige sanseliggjorte erfaringer om verden og måder at producere viden på. Så kunne de erfaringer sive ned i alle fakulteterne og der fra videre ud i samfundet. Denne ide hang gjorde virkelig indtryk på mig, da jeg kan forestille mig hvor betydningsfuldt det kunne være.
Lunds universitet er ranket som et af verdens bedste universiteter, og hvis et sted, der tiltrækker så gode kræfter, som alle potentielt kunne møde Sensous Society, så bliver vores impact virkelig håndgribelig”.
Hvad betyder det, at det sker i udlandet, i Sverige?
”Jeg er forundret over, at Sisters Hope, som er forankret i Danmark, forgrener sig ud på den måde. Og det er måske klassisk, at den store anerkendelse kommer fra udlandet.
Da vi mødtes for at modtage æresdoktoratet, var der folk fra hele verden, så jeg følte en stor ydmyghed. Der var en astrofysiker, som havde opdaget noget banebrydende om galakser, og indenfor medicin var der en videnskabsjournalist, der havde skrevet om Global Health på en helt særlig bevidsthedsaktiverende måde, der havde betydet utrolig meget for feltet i den bredere offentlighed. Hvis man modtager som ikke-forsker, og det gør jeg jo, skal der ekstra meget til blev jeg fortalt fordi hele universitet og den øverste ledelse skal være enige i æresdoktorat-tildelinger og praksisser udenfor universitetssystemet kan være svære at forstå og oversætte som betydningsfulde. Selvfølgelig skal man som kunstner forny kunsten, men det er særligt vigtigt, at man skaber værdi for samfundet, så det handler virkelig om kunsten som katalysator for forandring.
Og jeg blev så rørt, da jeg hørte om de andre modtageres arbejde og at fejre det. Det skabte håb, man tror på menneskeheden igen efter en uge i Lund, hvor man svømmer hen i, hvad andre laver. Det er mit indtryk, at Lunds universitet også giver æresdoktotorater til personer, de gerne vil have en tættere relation til i fremtiden. Det tror jeg, som sagt, kan åbne helt nye døre for Sisters Hope, for vores sanselige arkiv og forskning, og det er virkelig god timing med vores nye permanente sted i Valby – Center for Sanselighed (Center of the Sensuous)”.
Vil du selv kort sætte nogle ord på din og Sisters Hopes praksis, jeres poetiske metode, hvad er det helt konkret, og hvordan virker den, og hvordan har I arbejdet gennem årene med de forskellige formater/manifestationer?
”Sisters Hope er en performancekunstnerisk praksis og samtidig er det et performancekunstnerisk univers, der også har et sanseligt lærings-ben. Det lærings-ben er også vores metode, der hedder Sisters Performance Method – Sensous Learning. Vi har udviklet den, når vi har trænet vores egne performere, og når vi arbejder med demokratisering af det æstetiske, og at alle kan performe i og bebo Sisters Hope universer, er det en vigtig del. Metoden handler om at finde sit Poetiske Selv. Metoden har tre niveauer; at finde sit poetiske selv, at eksternalisere sit poetiske selv og relatere fra sit poetiske selv.
Vi kan så lave et undervisningsprogram med metoden, der fx varer et halvt år eller mere, men man kan også tage tre kerneøvelser på en todages workshop eller bare møde sit poetiske selv på en halv dags undervisning. Det er blevet en stor del af vores performancekunstneriske praksis, som vi på dansk kalder vores Sanselige Læringsprogram og på engelsk Sensous Learning Program. Den metode bliver så brugt i forskellige manifestationer og formater.
Vi har også et kunstnerisk forsknings-ben, som er tæt knyttet til vores arkiv. Et fysisk rum, der bor i vores univers og nu flytter til vores nye center. Det er et open source arkiv, men er altid beskyttet. Man kan lave en aftale om at få lov at sidde i arkivet en eftermiddag, en uge eller en måned. Hvis det drejer sig om lang tid, skal der søges midler til det, for det er hosted af vores protektor af arkivet (Protector of The Archive), som er en fysisk person, fordi arkivet er analogt, uerstatteligt materiale. Det bliver behandlet med meget stor forsigtighed og omsorg.
Så er der en impact side. Visionen om Sensous Soceity, der kan være med til at pakke nye måder at være i verden ud på, der rækker ud over kunstsystemet og ind i alle mulige andre sfærer. Det er en poetisk aktivisme, forankret i en vision, der kan pege vores samfund i en ny retning.
Sådan som verden er nu, og hvor kapitalismen i den grad har kolonialiseret vores sanseapparater, mener du så, at vi er på rette vej mod et paradigmeskifte, hvor sanserne og det æstetiske er det vigtigste princip og fundament fremfor rationel økonomisk tænkning?
”Jeg tænker, at hele den vision, vi præsenterer, er utrolig vigtig som et billede på det kunne være anderledes i den tid, vi lever i nu. Jeg ser det som en radikal inspirationsramme, som både er tænkt, men som man også kan opleve kropsligt. Du kan føle og mærke med din krop, at det kunne være anderledes. Det er vigtigere og vigtigere med inspirerende andre billeder. Jeg har aldrig tænkt Sensous Society som en slags endemål, og jeg tænker også, at hvis vi levede i et Sensous Society, så ville der også opstå nye dysfunktionaliteter. For der er noget svært i alle samfundsstrukturer. Det ultimative endemål ville måske være et bæredygtigt samfund, jeg ved det ikke … men jeg tror ikke, det er Sensous Society. Men det sanselige og æstetiske er blevet nedprioriteret så længe og har så meget medicin at tilbyde. Så jeg mener, vi er nødt til at kanalisere meget mere ud fra det paradigme og oversætte det ind i andre strukturer i samfundet.
Vil du så fortælle om Center for Sanselighed / Center of the Sensous, som er under udarbejdelse lige nu her i Valby? Hvad sker her, og hvordan er centret anderledes end jeres andre formater/manifestationer?
”Det nye center er et permanent sted og har et helt andet tidsperspektiv. Vi kan have mere langstrakte samarbejder med undervisnings-, forsknings- og kunstinstitutioner og fonde. Vi kan gå mere nørdede til værks og tilbyde et rum for andre institutioner, som kan komme fx hver måned og være på det sanseliges præmisser. Det tidsperspektiv kommer til at udfolde nogle helt andre muligheder i Sisters Hope som platform for det sanseliges betydning for en mere bæredygtig fremtid. Permanent rum og tid, det er en stor gave”.