Kunstnerduoen KASPERSOPHIE, udgjort af scenograf Kasper Hansen og skrædder Sophie Bellin-Hansen, arbejder både sammen og hver for sig på koreografiske scenekunstproduktioner, men de skaber nu også selv performanceværket PEUPLE til SMK Thy. bastard har mødt duoen til en samtale om hybridværket i grænselandet mellem performancekunst, pop-up showroom og et kommercielt produceret folkekostume til piger.
På en stille vej på Frederiksberg, men midt i byen, tager Kasper Hansen venligt imod mig, mens hans partner privat og arbejdsmæssigt, Sophie Bellin-Hansen, hilser lige så imødekommende på mig, da jeg er nået op til deres studie på øverste etage. Det lille studiet er fyldt med en masse habbengut, kasser, industrisymaskiner og papirer for kunstnerduoen er i fuld gang med det sidste arbejde på deres værk PEUPLE, der premierede på SMK Thy tirsdag d. 19. oktober. Atelieret virker som en markant modsætning til de andre grandiose rum i bygningen. Kunstnerduoen KASPERSOPHIE har nemlig atelier oven på en loge. Logens lokaler, jeg når, at få et glimt af på vej op til atelieret, er store og udstyret med lysekroner, smukke spejle og rødt fløjl. Så det er måske heller ikke helt ved siden af, at en scenograf og en kostumier, der arbejder med iscenesættelse af rum og kroppe, har atelier lige her.
I slutningen af interviewet, hvor Kasper og Sophie reflekteret, generøst, elegant og med et internationalt udsyn fortæller om deres praksisser og deres arbejde med hybridværket PEUPLE, viser de omdrejningspunktet for hele deres arbejdsproces og performancen på SMK Thy. Sophie henter sart rosa æsker i et hjørne af atelieret og åbner kasserne. Hun fjerner forsigtigt det hvide silkepapir og til syne kommer overdelen til en lille folkedragt. Kasper fremviser den lille cremefarvede jakke med smukke farvede bånd. En lille kyse og et skørt dukker også frem i en anden kasse. Varefetichering, forbrugerisme, selviscenesættelse og konstruktionen af kultur og identitet er bl.a. nogle af de tematikker, vi kommer omkring i vores samtale om PEUPLE, hvor Kasper og Sophie hele tiden skiftes til at tage ordet.
Vil I fortælle om PEUPLE?
Sophie: Ja PEUPLE stammer fra et fransk ord, ’peuple’, som betyder folk. Der var noget interessant i oversættelsen af titlen, fordi der også er ordet ’people’ på engelsk og ’pøbel’ på dansk
Kasper: Så i forhold til idéen om et brand, et tøjmærke, er der prestige i at bruge et fransk ord, og samtidig ligger ordet ’pøbel’ i titlen. Vi kunne godt lide det spændingsfelt. Man kan konkret opleve værket på forskellige måder. Men mest direkte og fysisk kommer man til at træde ind i et showroom for tøjmærket PEUPLE, hvor der vil være mulighed for at prøve dragterne på, der vil være billeder af dragterne i settings, og vi vil være tilstede sammen med en kunstformidler
Sophie: og i udstillingsperioden vil der være en gine med et eksemplar af dragten på, der står som en statue
Som en slags skulptur?
Kasper: Ja, det bliver en skulptur; det er både en skulptur og en gine med dragten på. Næsten alle elementer i værket har en dobbelthed uden, at der gøres noget for, at det bliver mere det ene fremfor det andet
Sophie: og vi er tilstede og vil komme i samtale med folk. Vi har med værket ville iscenesætte kostumeprøven og inddrage publikum i det samtalerum, der opstår. Det er en intim og funktionel situation, hvor der naturligt åbnes op for dialog, spændinger og personlige fortællinger. Vi spiller ikke nogen rolle andet, end at være tilstede og formidle, hvad dragten er for noget, og hvad vi laver til selve afprøvningen, hvis der er børn tilstede. Men voksne uden børn vil opleve værket på nogle andre præmisser, som mere handler om dragtens materialitet og betydningen af den, og hvad rummet giver til oplevelsen
Og hvor er PEUPLE-showroom’et?
Sophie: Det er højt oppe i en gammel silo på SMK i Thy. Det er i en rå betonbygning med høje flotte vinduer og udsigt til Limfjorden. Så det bliver en blanding af vores billeder, som vi har taget på Amagerfælled og den smukke natur udenfor, som spejler hinanden
Er det tydeligt, at PEUPLE er kunst?
Kasper: Man kommer først til en købmandsgård, som ligger et godt stykke ude på landet og er delvist overtaget af Statens Museum for Kunst, som har udstillinger og events der. Så man træder først ind i en købmandsgård, og så går man op i siloen fra 1960erne og træder ind i vores showroom. Der vil være musik, som i et butikslokale, så der vil være en helt anden atmosfære. Det vil være tydeligt, at man går ind i en specifik oplevelse. Den vil være framet som et værk, så i denne setting vil man ikke være i tvivl
Sophie: Det spændende ved værket er, at det kan forme sig efter, hvor vi spiller det, fordi vi kommer også til at være en del af kunstfestivalen ’Art in a Day’ og der vil vi præsentere værket i en tom butik på en gågade i København midt i bykvarteret med folk, der er ude at købe ind. Så der vil oplevelsen være en helt anden, og den vil kunne vinkles anderledes
Vil I fortælle om webshoppen, der også er en del af PEUPLE?
Kasper: Ja, den spiller ind i det fysiske rum, for i det fysiske rum har man mulighed for at prøve dragten på, men man kan ikke købe den på dagen, men man kan bestille en og få den syet gennem webshoppen. Så på den måde spiller showroomet og webshoppen sammen. Webshoppen giver en kontinuitet mellem opførelser og giver værket en permanent tilstedeværelse
Sophie: Forbindelsen er også en del af det udtryk, vi vil skabe. Det er en performance og et kunstværk, samtidigt er det et rigtigt showroom med et objekt til salg. Det er noget med at have virkelige elementer af en butik i værket
Kasper: Vi er også interesseret i at arbejde med et format, der kunne forandre sig og forny sig og ikke er fastlåst. Det gør det diffust at arbejde med, men vi er gået ind i det med den tilgang. Vi lader det være en åben undervsøgelse
Sophie: I arbejdet med vores tidligere produktion National Udstilling på SMK opstod spørgsmålet om, værket kunne eksistere i en anden form, men fandt at værket var blevet til et ’performance produkt’. PEUPLE bliver mere plastisk
National identitet
I den koreografiske installation National Udstilling på Statens Museum for Kunst lod Sophie og Kasper seks performere bevæge sig i et foruroligende langsomt pace. Performerne skabte foranderlige tableauer. Performerne var alle klædt i rød-pinke kostumer, der kunne mime en moderne folkedragt, og store flag var spredt ud i rummet. På den måde diskuterede værket monokultur, national stolthed og national branding. I værket PEUPLE er den moderne folkedragt igen et omdrejningspunkt.
Vil I fortælle om folkedragten i PEUPLE?
Sophie: Den ligner meget en historisk, autentisk dragt
Kasper: Vi har brugt Dansk Folkedanserforening, som har opsamlinger af dragter fra forskellige egne. Vi har brugt deres dragtmappe fra Østjylland, og vi har brugt illustrationer af en Amagerpigen i forhold til båndene (Kasper viser mig en bog med en illustration af en kvinde iført en mørk folkedragt med bånd).
Sophie: Tegningerne er af F.C. Lund, der fik en bestillingsopgave fra Staten om at gå rund i landet og male og tegne det, han mente, var de oprindelige dragter fra området. Så i romantikken har der været en idé om at fremhæve og kategorisere lokale og nationale identiteter ig derved har man også fastlåst og simplificeret dem
Kasper: Ideen om egnsdragter er opstået ud fra de illustrationer, som er en konstruktion, fordi stilarterne har været blandet på tværs af egne
Sophie: og det er et modefænomen, der ses i de fleste europæiske lande på den tid
Kasper: Farvevalget i vores dragt har vi moderniseret. Vi har valgt nogle farver, som føles lækre og moderigtige, men stadig kan være overbevisende som historiske farver. Vi har lavet vores trademark bånd, som er inspireret af illustrationen, men også af Seven/Eleven-striben
Sophie: og af Gucci
Reklame, kritik og feminisme
Kasper og Sophie har nævnt ønsket om en ambivalent spænding i værket, ligesom i de fotografier af folkedragten, de har designet, båret af lille pige, som står rundt omkring i deres studie. Pigen står i en gylden kornmark med et lyset på sig, som bl.a. konnoterer reklame. Fotografiet virker på en gang forførende og uhyggeligt på mig.
Mener I så, at piger i dag skal have sådan en dragt på?
Sophie: Ja, mener vi det? Vi har brugt håndværket, som er indenfor kostumer og scenografi og deres kraft er, at få folk til at forestille sig noget. Når man tager et kostume på, så klæder man sig ud eller ’dresser sig op’, der var en spænding mellem de to ting
Kasper: Modellen i værket er vores datter, og helt fundamentalt sprang ideen ud fra en kærlighed til de her dragter, men også frygt for, at vi kunne se hende i den. Vi har været draget af det
Sophie: Det er ret voldsomt, hvad et billede kan skabe
Kasper: Vi kan som sagt godt lide at arbejde i gråzoner og i spændingsfelter
Sophie: For at nuancere, frem for at fokuser på, hvad der er godt eller skidt
Kasper: Værket er relateret til begrebet ’soft power’. Som er et begreb relateret til statsudøvelse. Staten kan eksempelvis støtte kategoriseringen og indsamlingen af viden om folkedragter. Concorden er et eksempel på fransk soft power; alle kender det nu ældre symbol på, hvor langt fremme Frankrig er i forhold til sofistikation og teknologi. Det er en måde at fange folks hjerter og tanker. Man tænker måske soft power som noget godt, men hvis man dykker ned i begrebet, er det lige så meget ’power’, som det er ’soft’. Du kan ikke sige om det er godt eller dårligt, men det er magtudøvelse gennem forførelse
Sophie: at insistere på at have et forbillede, der kommer igen og igen
Kasper: Det samme som reklamer gør
Sophie: og det er vigtigt, at vi gør det rigtigt. Dragterne skal være til salg, der skal være salgspersonale tilstede, dragten er tilgængelig, man kan komme til at eje den. Vi arbejder også med branding og showroomet for at nå ud til andre end det sædvanlige performancepublikum. Det kan vi måske både på SMK Thy og i en butiksgade i København
Kasper: Og vi arbejder fundamentalt med en ide om kultur overfor identitet, hvornår er noget kultur og hvornår er noget identitet? Hvornår bliver det ene set som det andet, og hvornår er de forskellige? På den ene side er det historiske, folkedragten er meget kultur, og på den anden side er det at købe tøj meget identitetsskabende, og så er der alle gråzonerne og hvor de lapper ind over hinanden.
Sophie: I forhold til de små piger, så er det et symbolsk valg fra vores side, fordi pigerne er fremtidige mødre, som vil overgive deres kultur videre til deres egne børn, De bærer meget på deres små skuldre, og samtidig er de et billede på uskyld. Barnet bliver et objekt for manipulation
Kasper: Netop derfor har vi valgt barnetøjet, fordi et barn ikke selv køber og vælger sit tøj. En kontrast til en identitetsdebat, der ofte handler om jeg’et og personer nu og en historie, der har ledt op til det. Her har vi prøvet at lægge det over på fremtidens personer, og hvad en generation giver videre
Handler værket for jer også om køn?
Sophie: Ja det gør det, omkring os ser vi en forkærlighed for at dykke ned i rødderne, og det er også en del af det romantiske billede, at gå tilbage til naturen, men der er også den grimme side af kønsrollerne
Kasper: Der er en række værdier, der ligger i de her billeder, som potentielt er problematiske, og som bare glider ind, hvis man ikke er bevidst om det, så bliver de implementeret. Billederne klinger meget af det naturlige, og det naturlige er det meget svært at stille op imod. Vi håber, at værket kan være med til at fremme en bevidsthed om det