Dansefestivalen på Tivolis Pantomimeteater gav mulighed for at opleve ikke bare havens eget Balletteater, men også et varieret program af gæstespil.
Hele syv stærke, unge dansere svæver, hvirvler og breaker på Tivolis eventyrlige Pantomimeteater. Alle dansere har tydeligt hver deres personlighed og ophav. Men gruppens samarbejde, humor og fælleskab står ligeså højt, når Kristian Mensa springer vildt, og Mark Phillip snurrer rundt i en evighed. Sådan er dansekompagniet Uppercut Danseteaters Differences, som man kunne opleve på dansefestivalen In Motion. Differences er koreograferet af Stephanie Thomasen, mens musikken er komponeret af Ludovico Einaudi, Eracilon og Loscil, og genren er urban contemporary, der bl.a. blander hiphop, contemporary dance og fysisk teater.
Differences vil, som titlen indikerer, undersøge, hvad der adskiller os, og hvad der samler os; sproget, udseendet, kønnet eller noget helt tredje? Det klæder Tivoli at præsentere aktuelle samfundsrelevante emner som dette, men det er helt sikkert også dansernes teknisk dygtige niveau, tempo og charme, som river publikum med og gør forestillingen til et af højdepunkterne på festivalen.
Forinden har man kunnet opleve Tivolis eget Balletteater med den klassiske pantomime Harlekin Mekanisk Statue, der havde urpremiere i Danmark i 1880.
Men In Motion festivalen fortsatte med et moderne fusionsudtryk, da den populære dansk-spanske flamencodanser og koreograf Selene Munoz trådte ind. Hun trampede let, klappede blidt med hænderne og interagerede med sine dygtige musikere, særligt med percussionisten Stephan Jarl og hans cahon. I hendes stil blandes den klassiske flamenco sig med modern dance og ballet i en genre, der går under betegnelsen neo-flamenco. Selv en lille historie om kærlighedens tiltrækning- og afvisning spil bliver antydet i forestillingen Historias. Munoz danser med Sebastian Haynes, nuværende danser i Netherlands Dans Theater og tidligere solodanser fra Den Kongelige Ballet. Historias er dramatisk, legende og engagerende. Munoz krop flyder, svømmer, tripper, hendes høle tramper og er fuld af power, mens Haynes er præcis, varieret og skæg. Kemien mellem dem fejler ikke noget. I Munoz stil, ligesom i flamencoen generelt, fusionerer dansen med musikken; Munoz trins rivende rytmer bliver en spændende del af musikken.
Senere på aftenen var Tivolis Balletteater igen på programmet til et akkompagnement af et let potpourri af musikevergreens under titlen Et Glimt af i Går, i Dag. Performerne dansede smukt, klart ballet og fortolkede numre som Hvorfor er lykken så lunefuld? De var i ført kostumer med referencer til danske design klassikere.
In Motion festivalen bød også senere på forestillinger af Kammerballetten og Bundesjugendballett. Festivalen var altså varieret komponeret omkring havens eget balletkompagni, men inviterede klogt også på udefra kommende både danske og intrenationale gæstespil på det gamle Pantomimeteater, så der var noget for enhver smag og alder. Tivoli forstår nok at holde på de gamle, klassiske former, men samtidig at forny sig lidt, så haven ikke er helt ude af trit.