Sound of Five af danske Recoil Performance Group og det litauiske Seiko Dance Company stor-smitter med danseglæde i undersøgelsen af rytmer med fem slag i hver takt. Musikken og dansernes kroppe leger med hinanden og går op i en højere enhed i det inciterende cykliske værk, der måske giver inspiration til også at skabe forbindelser på tværs og et højere niveau.
Vi er blevet smittet. Vi har fået dansuenza min mand og jeg. Vi måtte i hvert fald bare danse, hoppe, vrikke, glide, trippe på vej hjem fra Dansetippen og hele vejen op til Sjælør Station, hvis bro besmykket med lyskunst i regnbuefarver bare satte stemningen yderligere. Det var danseforestillingen Sound of Five, der inspirerede os.
Skæve rytmer, hvor fem slag går i takt, har fokus i Mathias Friis Hansen forføriske, varierede og detaljerede lydside til danseforestillingen Sound of Five af Recoil Performance Group og det litauiske Seiko Dance Company. Forestillingen er abstrakt altså uden et narrativ og dyrker og blotlægger dermed, hvordan rytmerne og det kropslige udtryk spiller sammen. Værket undersøger grundsubstansen i dans og musik og undersøger, hvad det er at have en krop og bevæge den sammen med musikken; hvordan de påvirker hinanden.
De otte eminent musikalske dansere brillerer på hver deres måde og koreograf Tina Tarpgaard assisteret af Jernej Bizjak lader dem både shine sammen og hver for sig selv. Så danserne får altså mulighed for at vise deres særlige styrker og på hver deres måde flotte niveau til musikken, der bare fortsætter og fortsætter i smittende cykliske serier af rytmer ofte med uforudsete variationer. Stilheden i pauserne i musikken bruges også som virkemiddel. Så skaber danserne bare selv en ny bankende rytme med deres åndedræt. Omdrejningspunktet for koreografien er også brystpartiet, hvor hjertet og lungerne pulserer. Hvor forudsætningen for liv findes. Danserne er altså i koreografien centreret omkring deres brystkasse og svajer og runder herfra i afvekslende dybe rundinger eller mikrobevægelser med ryggen.
Photo: Søren Meisner
Synæstesi og flerstemmighed
Koreografien er som nævnt bygger op af serier, hvor danserne ofte danser sammen seks eller syv, mens en eller to dansere bryder ud af gruppen. Gruppen danser oftest en grundrytme fx salsatrin med vrikkende hofte, mens en solist laver store svingende bevægelser med armene og overkroppen. Det skaber en flerstemmighed og en form for synæstesi, så vi publikummer nærmest kan høre bevægelsen og se rytmerne.
Danserne har ikke meget fysisk kontakt, men hen imod afslutningen er der spændende partnerarbejde à la kontaktimprovisation og smukke, luftige løft. Men danserne er alligevel hele tiden i kontakt og påvirker hinandens kroppe gennem deres energier og pulseringer. De leger med og spiller op til hinanden, ligesom det ind i mellem er som musikkens rytmer overtager dansernes kroppe, så de bare spjætter ud med et arm eller et ben. Og den grundige detaljerede undersøgelse af de rytmiske bevægelser lader til at fylde hele kroppen. En danser bruger fx hele sit ansigt, så øjenæblerne ligefrem flytter sig i takt til musikken.
Photo: Søren Meisner
Med Sound of Five undersøger Recoil Performance Groups Tina Tarpgaard og Seiko Dance Company ikke bare dansens og musikkens rytmiske grundsubstans, centret for liv og bevægelse, men sætter også danseglæde på dagsordenen igen. Og Sound of Five’s femtakts rytmer forplanter ogsætter sig ikke bare legende mellem danserne, men inspirer også os publikum. Værket peger på, hvordan kroppe kan forbinde sig, skabe bevægelse og forandre.