At gøre det fortiede hørbart og det usynliggjorte synligt

Franziska Hoppe og Carla Rafaella Denalie Gianetti i Det Lilla Rum. Foto: Joana Bernardes

Carla Rafaella Denalie Gianetti, stifter af den feministiske bogcafe og litterære platform Det Lilla Rum og forfatter og billedkunstner, Franziska Hoppe, har indstiftet en ny litteraturpris. Den Lilla Pris skal fremover give opmærksomhed til tekster med et kritisk perspektiv på vores samfundsstrukturer.

I mellem stakke af både antikvariske og nye bøger i den hyggelige, feministiske bogcafe Det Lilla Rum på Nørrebro er jeg mødtes med stifteren af caféen, Carla Rafaella Denalie Gianetti og forfatter og billedkunstner, Franziska Hoppe for at tale om Den Lilla Pris, en ny litteraturpris, de lige har indstiftet.

Hvorfor har I lanceret Den Lilla Pris? 

Franziska Hoppe [FH]: Fordi vi synes, der i øjeblikket er mange vigtige forfatterskaber, der ikke får den anerkendelse, de fortjener. En pris er en måde at gøre det på. For vi synes, man kan se, at priser faktisk gør en forskel for dem, der får dem i forhold til deres muligheder bagefter. 

Carla Rafaella Denalie Gianetti [CG]: Ja, det et vigtigt at få anderkendelse, når man gør et stykke arbejde. Vi mener, der er mange vigtige stemmer, der er blevet overset på den litterære scene. 

FH: Det er ikke fordi dem, der får priser nu, ikke fortjener det. Det gør de helt sikkert. Men hvorfor egentlig ikke lancere en pris? Hvorfor ikke give et klap på skulderen?

Så kan man sige lanceringen af Den Lilla Pris skyldes, at de eksisterende priser inkarnerer bestemte strukturer i samfundet?

FH: Der er jo ikke vandtætte skodder mellem resten af samfundet og så den litterære scene. Men det vigtigste for os er, at prisen skal gå til stærke, betydningsfulde tekster. 

CG: Men også til stemmer, vi mener, bliver overset. Det er frustrerende at være vidne til, og der er da også en del, som har prikket mig på skulderen og sagt, I er nødt til at gøre noget, og så fik vi idéen til prisen. Det er én måde at gøre noget på.

Og hvem skal uddele den? 

CG: Vi inviterer tre jurymedlemmer hvert år, der tager den endelig beslutning om, hvem der skal have prisen det pågældende år.

FH: Det er også juryen, der indstiller til prisen. Vi vil være med i diskussionen om prismodtageren, men vi har ikke stemmeret. 

Ved I hvem, der er i det første jury-panel?

FH: Nej, det er ikke besluttet endnu. Den bliver også først uddelt om et år på forfatteren og aktivisten Audre Lordes fødselsdag.

CG: Det siger også meget om prisen. 

Ja for mit næste spørgsmål er, hvad det er for nogle typer af kritiske tekster, Den Lilla Pris skal fremhæve?     

FH: Det er tekster, som beskæftiger sig med de problemer, der er i vores samfund i forhold til patriarkat, klassestrukturer og racisme.

CG: Altså stiller spørgsmål til magtstrukturer. 

FH: En poetisk måde at sige det på er, at prisen skal gå til tekster, der gør det fortiede hørbart og det usynliggjorte synligt. Men i sidste ende er det juryen, der beslutter, hvem der skal have prisen. 

Og hvad er prisen? 

CG: Vi lægger penge til side hver måned og sparer selv op til prisen på en opsparingskonto. Vi håber, det kan blive til en måneds husleje, og så er det en lille lilla kop

FH: til morgenkaffen (begge griner) for at fjerne lidt af højtideligheden. Det her skal ikke være en ny pris med gallakjoler og statuetter. Vi har det begge ambivalent med priser, der kun hiver forfatteren op på scenen, for det tager sgu mange mennesker at skrive en bog. Fra redaktører og korrekturlæsere til teoretikere, forfattere, venner og familie, som man har læst og diskuteret med og som på alle mulige andre planer har hjulpet en. Der er i virkeligheden altid en større gruppe mennesker omkring forfatterne, som vi ser det.

CG: Og så er det ærgerligt, når det er de samme, der i forvejen klarer sig godt, der bliver ved at få priserne. Så bliver det en bølge. Ti priser til en person og nul til flere andre. Ikke fordi de, der får dem, ikke har fortjent dem. Men det kan godt blive lidt blindt, og det, håber vi, Den Lilla Pris kan være med til at åbne op. 

CG: Og så er det fedt at kunne sige til nogen, der er gode: ”Keep on! Vi står her og hepper”. 

Hvorfor hedder prisen Den Lilla Pris?

CG: Det kan du svare på Franziska (griner).

FH: Det er, fordi det ikke skal være en primær farve (griner). Nej, det er fordi prisen er tilknyttet Det Lilla Rum. Det er hernede, vi sidder og schemer. 

CG: Og den skulle ikke hedde Carla og Franziskas pris.

FH: Det er også, fordi Det Lilla Rum i øjeblikket er et knudepunkt for mange af de gode ting, der sker på den litterære scene med oplæsninger og diskussioner for eksempel.

CG: De værdier, som Det Lilla Rum er grundfæstet i, er også de værdier Den Lilla Pris står for.

Og hvordan er fremtidsperspektivet for Den Lilla Pris?

FH: Langt

CG: Hundrede år (alle griner)

FH: Vi regner med den kommer til at være her om hundrede år, om tyve år er den her i hvert fald.

CG: Det er lilla love for at opløfte nogen, det er en op-pris måske?