Lacuna by Teo Ala-Ruona is presented as “an autofictional body horror performance that invites the audience into a void inside the performer’s body”.
Bolatta Silis-Høegh italesætter en personlig sårbarhed, vrede og traumer såvel som en kollektiv, racialiseret og marginaliseret krop, men hun tilgår også kroppen med kærlighed og omsorg.
Første gang jeg så et værk af kunstner, danser og koreograf Cassie Augusta Jørgensen, var i sommers, hvor hun var med på gruppeudstillingen Non Performing på Psykiatrisk Center Sct. Hans,
Grey concrete walls. Tall, arched windows make me think of an old, beautiful train station. Through the windows I see: a man wearing headphones, a piano. In front of the
Samtalen tager afsæt i Kleemanns seneste udstillinger og behandler arbejdet med publikum, klimasorg og genklangen af hendes groteske æstetik i tidsånden.
Nogle gange ser man et værk, som minder én om, hvor fantastisk kunst kan være. The Labyrinth af Marie Topp et sådant værk.
Kunstnerduoen Beyond Darkness har arbejdet tæt sammen med billedkunstduoen Baum & Leahy om et immersivt, koreografisk værk på Dansetippen. TENDER omfavner, forbinder og vækker ikke bare synet, men også høre-,
HAUT ‘s YC festival invited the audience to experience artistic works up close, with conversations, workshops and meals, as well as two international guest performances.
Fredagen på HAUTs YC Festival 2023 er et vævet tæppe, en poetisk labyrint af sprøde universer, en book launch, en arbejdsvisning, blå mellemrum og en tale, der skaber tårer. Denne
Vildskab, modsætninger, fortidens smertelige erfaringer og spørgsmålet om vi lærer af dem, selvkærlighed, ubeslutsomhed