This essay by Dorte Bjerre Jensen wades into the waters of gratefulness, spacetime and mutuality blurring the lines between human perception and the-more-than human worlds.
DUNKEL er en forestilling om mørke. Om at være det, stirre ind i det, lade sig omslutte af det. Mørket. DUNKEL er en danseforestilling eller sanseforestilling om alle mørkets nuancer.
With Cumulus, Andrea Gunnlaugsdóttir and Claudia Lomoschitz invite the participants to “witness movements, choreographies, and politics of the sky through a feminist lens.”
Filip Vest reports from ICE HOT in Oslo, reflecting on their experience of the performance One Drop by Sonya Lindfors, a decolonial tour-de-force.
Den performance An Ambulance to the Future (The Second Chance) af Martin O’Brien fik flere publikummer til at gå, mens andre, som undertegnede, måtte se bort.
Nedenstående er en henvendelse; et forsøg på en samtale med Lenke Rothman kunst og værkernes insisteren på liv på trods af krig og ødelæggelser; kunst som er blevet kaldt ytringer af liv.
Sophie Duponts praksis kredser poetisk og eksistentielt om kroppens helt basale vilkår og funktioner: åndedrættet, kropsvægtens tyngde eller søvnen
Tina Tarpgaard lykkes med at sanseliggøre den abstrakte, men samtidig så kropslige og fortættede kapitalismekritiske olietekst af Ida Marie Hede i Petroleum.
At Husets Teater we were led up the stairs and into a room, where chairs were placed by the walls all the way around the room, making up a square
Koreograf Nønne Mai Svalholm sætter fokus på kvindedrab og mekanismerne bag i fejende flot og faktuel forestilling på Aarhus Rådhus.