Rummet er varmt, overbelyst. Solen falder ind fra skrå vinduer, placeret ubarmhjertigt i toppen af rummet, hvor der ikke kan trækkes for. Det er forår, næsten sommer, men fortsat for koldt til at kroppen kan give sig helt hen til varmen. I denne dualitet møder vi Birgitte Skands, som står klar til at byde os velkommen.
Som jeg har oplevet det før, er det en stor kvalitet, at der ingen grænser er mellem hende og os, og det gennemsyrer hendes dans og tænkning. Hvordan både mennesker og genre kan forenes i hybridformer, står centralt i, hvordan jeg oplever hendes oeuvre.
Skands afslutter denne dag i maj i 2025 hendes 4-ugers In Depth Residency hos HAUT, hvor hun har fordybet sig i sin kunstneriske praksis. Under residenciet har hun dykket ned i undersøgelser vedrørende TID, KROP og BEVÆGELSE under titlen STILL / DANCING / BODY – PHILOPHYSICAL DANCE.
TVÆRDISCIPLINÆR EMPATI
Skands har en tværdisciplinær praksis bag sig, hvor hun i sin ungdom begyndte at danse og var inspireret af moderne dans og eksperimenterede med teater. Hun blev senere uddannet danser fra Julliard, og i mange år arbejdede hun som dansekunstner. Hun har udover dette arbejdet som lærer og danseunderviser og senere hen taget en kandidat i pædagogisk filosofi.
To forskellige værker/serier har været særligt vigtige og gennemtrængende i Skands praksis efter, at hun begyndte at arbejde lige dele som dansekunstner og koreograf:
IN DUO WITH EARTH og Philo-physical: dance-lecture-series er et eksperiment i at samle filosofisk viden, tekst, refleksioner og bevægelse.
STILL / DANCING / BODY er et værk, hvor Taneli Törma og Birgitte Skands har været i tæt samarbejde. Værket handler om at kunne huske kroppen. Det er et bevægelsesbaseret værk, hvor det at trække vejret er i fokus. Åndedrættet bliver her knyttet til både rytme og livet – og at pege på både det individuelle samt fælles åndedræt er vigtigt, når man bevidner dette værk.
AFFEKTIVT ARKIV
Det blev tydeligt i begge performances, som jeg tidligere har set, at Skands agerer som et kropsligt arkiv, som er udgjort af mange forskellige elementer, og at alle disse var lige vigtige. Arkivet, som her er Skands´ egen krop og historie, kommer til syne gennem især affekt og sanselighed, og dermed ikke kun den viden, man får fortalt. Det var som om, Skands ønskede at bidrage til en forståelse af historieskrivningen, som er langt mere inkluderende end, hvordan vores forståelse af verden hidtil har været.
Under residenciet har hun givet plads til glæde og nydelse, fx ved at inddrage bøger, som lå til gennemsyn i rummet for publikum. Også her blandede forskellige genrer sig og fremviste, hvordan Skands både lader sig inspirere af personlige narrativer samt filosofiske tekster og ikke mindst hybridformer. Bøgernes viden og egne verdner har i processen fået lov at synke ind og få en fysisk plads, som udfolder sig gennem Skands´ bevægelser – nu også som en del af hendes arkiv.
Skands ekstraordinære arkiv er også fokusset for denne visning og samtale på HAUT. Hun starter med at fortælle, at hun ønsker at genbesøge hendes værker fra de seneste 15 års praksis – men at det samtidig betyder, at hun ikke kan undgå at inddrage den viden, hun har akkumuleret gennem de seneste 60 år med dans.
Det er tydeligt, når Skands fortæller og bevæger sig, at hun er og altid har været et dansende menneske. At hun er dans, og at hun altid har søgt at forbinde sig med dans. Både gennem svært tilgængelige disciplinær som ballet men også gennem hverdagen og ikke mindst hendes blik på verden.
Under dette residency har hun arbejdet sammen med lydkunstner Simon Richardt, som har skabt en lydside til hver af de danse, som Skands fremviser denne dag. Hun går i dyb kontakt med musikken – der findes hele tiden dette aspekt af at involvere sig til et maksimum, lade sig forføre af det omkringværende. At være i kontakt med selve bevægelsen, kroppen og tænkningen simultant og lade dem informere hinanden.
I hjørnet af rummet hænger kjoler, som Skands skifter mellem, alt efter hvilken genre/dans og tidsperiode hun ønsker at fremvise. Hun fortæller, idet hun tager en lårkort kjole på, hvordan hun fandt lige præcis den kjole, da hun boede i New York, alt imens hun var ved at lære moderne dans.
Kjolen har en patch-work-lignede æstetik og peger både på en anden tid og trækker også tråde til en hyper-kontemporær mode og dette sammenfald oplever jeg som meget sigende for Skands – hendes praksis peger både tilbage på et helt liv med dans, men taler også ind i en samtid; fortid og nutid, der bliver levende i et samspil, hvor de danser sammen i konstant dualitet.
OVERLAPNING SOM KOMPAS
Skands danser og taler sig gennem den time, vi har sammen med hende. Hun fremviser et utal af stilarter og danse, stopper op, smiler, griner, danser, mister pusten og trækker vejret højlydt, drikker vand. Hun skjuler aldrig, at hun er en krop, som er på arbejde.
Det bliver tydeligt, at hendes praksis handler om dans i sig selv, som sig selv, levet gennem hende.
Det som er på spil, er generøsitet og ydmyghed, et konstant forsøg på at indskrive sig i verden som et levende, åndende menneske, konstant nysgerrig, konstant i bevægelse.
Skands´ praksis peger på healing, og at dette kan ske gennem en somatisk praksis. Den singulære krop kan forbinde sig til verden gennem, hvordan den bevæger sig og dermed agerer. Her mærker man, hvordan Skands ikke kun er forbundet til dans, men også filosofi – et ønske om at forstå sin plads i verden ved at indgå i verden. Hendes værker er det modsatte af bortvendte, i stedet er de et konstant forsøg på at række ud, skabe forbindelser, samklange og forståelse. Empati og glæde findes som et grundvilkår, hvilket også er noget af det, som gør hende til noget særligt på den københavnske dansescene og minder én om, at der ikke findes et egentlig skel mellem det politiske og det private.
