Jeanett Albeck er vidunderlig monstrøs i Ellers mange tak på Revolver i hendes anden feministiske soloforestilling, der ligesom forgængeren Brøgger i 2019 også rækker tilbage til kunsthistoriens performanceikoner.
Hun vrænger hende ud med kæmpe andenæbslignende læber snart i munden og snart mellem benene. Hun vrænger Kvinden ud. Taktikken er at blæse alle negativt ladende udtryk om skøre, følelsesbetonede, skingre og utilregnelige kvinder op og samtidig tage dem til sig og gøre dem til sine egne (lidt samme greb som man så i Lolita for altid af How to Kill a Dog på Revolver). ”Oh! You want feminine”, vræler Jeanett Albeck med de svulmende røde læber i munden, så man næsten ikke kan høre, hvad hun siger til en mand, der måske synes, hun er lidt for meget, ikke er feminin nok. ”I’ll show you feminine”, fortsætter hun og sætter de samme røde læber mellem benene og lader så punamien synge højt.
For Albeck har ikke bare komponeret en række ørehængere til Ellers mange tak, men trækker også tråde tilbage til den feministiske performancekunsthistorie, hvor kvindelige kunstnere i 1960’erne og 70’erne eksperimenterede med performanceværker, idet de trådte ud af rollen som afbildede muser for i stedet at bruge deres kroppe i egne kunstværker; fx Carolyn Schneman, der trak papirruller ud af sin vagina i værket Interior Schroll i 1975 eller Yoko Ono, der lod beskuerne klippe tøjet af sig eller give sig tøjet på i det ikoniske værk Cut Piece allerede i 1964 eller Marina Abromovic, der undersøgte sin krops grænser i den ekstreme Rythm O i 1974.
Rammefortællingen i multikunstneren Jeanett Albecks anden soloforestilling på Revolver er hendes egen nylige ADHD-diagnosticering. Tekstscenerne, hendes samtaler med psykiateren og udfyldning af spørgeskemaer, forbinder sangene, så det at blive sat i bås som at være for meget især som kvinde bliver det overordnede tema, der får forestillingen til trods alt at hænge nogenlunde sammen. Samtalerne med psykiateren bliver således afbrudt af omklædningssekvenser på scenen og selvfølgelig Albecks sange. Og i baggrunden toner GRO, der hele vejen leverer lyduniverset fra sin pult.
”Du kaldte mig for meget”, synger Jeanett Albeck indfølende indledningsvist. Og det må man sige, hun netop heldigvis er – for meget. Musikforestillingen Ellers mange tak veksler mellem stille ballader ved klaveret, et brev til datteren, og heftige up tempo club sounds, eller dansable og melodiøse popnumre, som vi kender det fra Albecks tidligere stærke virke sammen med kunstnergruppen Sort Samvittighed.
Albeck refererer på den måde muligvis også til sine medsøstre, Anne Linnet, Alberte og Medina. Det feminine og feministiske fælleskab står derfor måske endnu stærkere i Ellers mange tak, ligesom i forestillingen Brøgger bygget over Suzanne Brøggers tekster. Men for mig at se bliver Albeck på en måde endnu farligere i Ellers mange tak, for selvom teksterne her ikke når samme dybder som i Brøgger, så er Albeck meget vildere og grimmere, ja alt for meget i Ellers mange tak, hvilket selvfølgelig understøttes af forestillingens visuelle udtryk med de mere end gakkede kostumer, det vilde lysdesign af Balder Nørskov og den Louise Bourgeois lignende scenografi med store hænge-nosser faldende tungt ned fra sceneloftet udført af Victoria Lind. Grimheden og farligheden, synes jeg, klæder Jeanett Albecks måske lidt polerede popsange. Hun har i hvert fald publikum i sin hule hånd hele forestillingen igennem, og vi skriger fx af grin af en lortesketch, hvor hun med munden fuld af teaterlort bliver ved med at spørge: ”Kender I ikke det? Kender I det?” Hun spørger om, vi ikke kender til at drømme om lort, der bare vælter ud alle steder fra og så måske få lyst til at spise bare lidt af det.
Ellers mange tak udvider måske de snævre grænser for, hvad kan tillade sig at gøre, og hvordan man kan se ud som kvinde bare en lille smule, og det er også noget – mange tak.
Ellers mange tak spillede på Teater Republiques Revolver-scene 1.september – 8.oktober 2022
Instruktør: Gunilla Lind
Tekster: Jeanett Albeck
Komponist: Jeanett Albeck
Arrangement og produktion: Jeanett Albeck & GRO aka Julie Møller Christiansen
Medvirkende: Jeanett Albeck & GRO aka Julie Møller Christiansen
Instruktørassistent: Josefine Elna Ibsen
Scenograf og kostumedesigner: Victoria Lind
Lysdesigner: Balder Nørskov
´