Den kommende weekend løber den alternative bogmesse af stablen for 7. gang med over 40 mikroforlag, 50 optrædende og to kunstudstillinger på Johan Borups Højskole. bastard har mødt to fra arbejdsgruppen bag, Rikke Oberlin Flarup og Karen Elsebeth Jensen, til en samtale om det tværdisciplinære program på messen.
Lyset falder smukt ind af vinduerne på den sart grønne væg og i den rosa gang en sen eftermiddag. Vi drikker te og taler om den snart forestående 7. udgave af den alternative bogmesse for mikroforlagene, Lille Bogdag, i Rikke Oberlin Flarups hyggelige lejlighed på Amager.
Rikke Oberlin Flarup er forfatter og forlægger og redaktør på mikroforlaget Arkiv for Detaljer. Karen Elsebeth Nielsen, som også er med, er kulturformidler og udstillingsleder i Vandrehallen Kunsthal på Hillerød Bibliotek. De er begge en del af gruppen bag Lille Bogdag, der i år præsenterer over 50 mikroforlag.
Hvad er det nu, mikroforlag kan i modsætning til de store forlag?
Rikke Oberlin Flarup [ROF]: Mikroforlagene tager nogle formater ind, som større forlag måske ikke tør at satse på fx punktromaner og tværæstetiske værker. Mikroforlagene har i højere grad et nært forhold til det, de udgiver, så det kan blive en hel formidlingspakke. Man får lov at være helt tæt på forfatteren og være med til at udvikle ny dansk litteratur. Jeg synes virkelig, mikroforlagene er gode til det tværæstetiske og til at udgive kunstnerbøger og arbejde med bogen som objekt. Det savner jeg fra de store forlag.
Karen Elsebeth Jensen [KEJ]: Nu kommer jeg fra biblioteksverdenen, og der er også fastlåste kriterier for, hvad en bog kan være, og hvordan den skal stå i en samling. Der dur det ikke, der falder fjer ud af en bog. Og det er ærgerligt, og den forandring, er som Titanic, bevægelsen er langsom. Mikroforlagene er ikke så rigide i deres tænkning om, hvad en bog er, kan være, og hvordan den kan kan spille sammen med andre discipliner. Der er nogle andre interesser på spil for mikroforlagene, hvor det ikke kun handler om at sælge og tjene penge. Men det handler det også om for mikroforlagene. Det er måske lidt overset, når man taler om mikroforlags identitet. Der er en fortælling om, at man arbejder for sin passion, men man skal også kunne overleve. Det er en vigtig ting, også nu hvor mikroforlagene får mere vind i sejlene og deres forfattere får mere fokus og begynder at vinde priser osv. Men der er selvfølgelig nogle mindre kommercielle interesser i udgangspunktet.
Et andet vigtigt aspekt er partnerskaberne og projekterne, der går på tværs af mikroforlagene. Man bruger hinanden meget, sparrer og udvikler projekter sammen, som de store forlag ikke gør. Der er måske større konkurrence mellem de store forlag.
Kan I nævne nogle eksempler på det?
ROF: Ja, så vil jeg da nævne mit eget eksempel lige p.t. (alle griner). Jeg arbejder sammen med Iben H. Philipsen fra forlaget Rebel With a Cause. Hun oversætter et værk for mig, og så arbejder vi sammen i oversættelsesprocessen. Christel Sunesen fra forlaget Ekbatana, og jeg sparrer også rigtig meget.
KEJ: Ja, man bruger hinandens kompetencer. Simon Kristensen fra Forlaget Korridor er også en meget talentfuld grafiker, så han bliver brugt af mange forlag til layout. Vi er opmærksomme på hinandens kompetencer, og hvordan man kan bruge dem bedst.
ROF: Og forlaget Baggaardsbaroner, der har telefonbogen, som er en telefonboks, hvor folk har indtalt en lille lydbid fra en bog; det er jo flere forlag, der arbejder sammen om den.
I pressemeddelelsen står der, at det er en revolution, at mikroforlagene vinder frem i Danmark. Vil I uddybe det?
Rikke og Karen Elsebeth griner højt.
KEJ: Det er store ord.
Det er et oprør?
KEJ: Ja, det er at gå imod strømmen. Jeg tænker, det bare er sådan, det er. Det er mikroforlæggerens DNA at gøre det, der er vigtigt. Det falder så nogen gange sammen med at gå imod en kommerciel tendens. Der står også i pressemeddelelsen, at man ikke har set lignende siden 70’erne. Og det er måske en pointe, at man konsoliderer med hinanden og skaber en fælles identitet ud af det. Det, tror jeg, er rigtigt, det har man ikke set siden 70’erne. Fælleskabet er meget vigtigt.
ROF: Min egen indgang til at blive en del af Lille Bogdag var også, at jeg var med til den første og fandt ud af, at jeg havde kolleger, og at jeg gerne ville være med til at udvikle det. Ordet fælleskab er vigtigt for det, der sker. For vi er også konkurrenter. Vi søger de samme puljer hos Statens Kunstfond, men vi glæder os også på de andres vegne og kan gå over at se ved hinandens stande, at denne her bog, den skal udkomme på lige præcis det her forlag og have det layout. Der er en følelse af, at man arbejder sammen og kommer til hinandens events osv.
Vil I sige noget om det tværæstetiske program på Lille Bogdag? Vi kan måske starte med udstillingerne?
KEJ: Det geniale ved Lille Bogdag er, at det er forlæggerne, der selv byder ind med materiale til programmet, så det er sjældent vi kuraterer udstillingerne. Vi plejer at opfordre til at byde ind med tværsæstetiske ting, der giver en afveksling til oplæsningerne.
I år er det Forlaget Korridor, der har budt ind med billedkunstneren, Marina Botes, som udgiver en graphic novel om Sydafrika, hvor hun er født. Hun har altså skabt 120 collager og udstiller nogle af dem i relation til værket under titlen Der vil ikke blive talt om denne nat. Det er et godt eksempel på, hvordan en kunstner og forfatter bliver grebet af et mikroforlag.
Den anden udstilling Skovmeditationer er af Maja Elverkilde, som også arbejder mellem disciplinerne og har udgivet en roman på Escho, som er en slags scifi fortælling. Udstillingen består af objekter og ting, hun har samlet i skoven, hvor hun bor. Hun skriver også ud fra sin erfaring med at leve og være i et med naturen. Så det er en installatorisk ting, der handler om at stille sig selv spørgsmål om, hvordan det er at være i den her verden med den natur, der omgiver os i en tid med klimakrise. Så det er to meget forskellige udstillinger, der skal spille sammen i et ret lille rum. Ingen af udstillingerne er specielt højtråbende, men er begge meget særlige, men helt forskellige oplevelser. Og de er et godt eksempel på, hvordan litteratur kan bevæge sig og være kunst. Der er også tre poesikoncerter, hvor litteraturen og digte møder musik.
Vil I fortælle om poesikoncerterne?
KEJ: Ja, det er fede er jo, at vi ikke kuraterer, som sagt. Men får de her bud fra forlagene sammen med et par linjer om det, og så ser vi hvad der sker. Vi kan selvfølgelig ikke sige ja til alt, hvad forlagene byder ind med, så på den måde er der en form for kuratering. Vi prøver at fordele sol og vind lige.
Lars Emil Foder udgiver en ny serie af digte, prosa og sange med titlen Kun for idioter, som ikke kun er digte, men lige så meget er popmusik og koncertformat. Det er typisk for ham, at blande kunstarterne og blande sin musikalitet ind i sin skrivning. Så der er en koncert i forbindelse med udgivelsen, hvor han optræder sammen med to musikere. Og så er der Marie Louise Tüxen, der er forfatter og radiovært og i min verden er meget tekstbaseret. Hun har fået sat musik til tre digte fra udgivelsen Den sidste spiral, hvor skriver om erfaringerne med overgangsalderen. Hun optræder sammen med duoen Det bliver mellem os. Derudover er der freestylerapperen og digtdebutanten Niklas Ilsted sammen med musiker Laust Færch, digteren, Torben Munksgaard, sammen med Jon Auring Grimm på synthesizer.
Og der er også tarotkort?
ROF: Jeg udgiver en pamfletserie, der hedder Æter på Arkiv For Detaljer. Tanken med serien er, at den er tværæstetisk, og at udgivelserne er kunstværker i sig selv. Der er noget papir, man kan røre ved og et visuelt lækkert layout. Det er Sofie Golodnoff, der har skrevet nr. 2, der hedder Heltindens visdom. Hun arbejder med tarotkort og kalder sig tarotcoach. Så det er tarotkort set i en morderne kontekst. Jeg synes, det er fedt, at det er et essay, som handler om, praksissen med kortene. I essayet beskriver hun, hvordan hun kigger på kortenes energi, når de vender på hovedet. De har åbenbart en anden energi end, når de er retvendte. Og så kalder hun det heltindens visdom, fordi det tager udgangspunkt i den feminine energi, og den rejse os, der definerer os som feminine, har gennem livet. Så i stedet for at lave en oplæsning, så kommer hun halvanden time, og så kan man på Lille Bogdag komme og trække et par kort og få at vide, hvad de betyder.
Jeg er interesseret i det, fordi jeg synes, det er svært at tale om spiritualitet og åndelighed. Man tør næsten ikke sige ordet. For mange er det noget mystisk. Så ville jeg bare gerne se på det fra en skønlitterær vinkel og blande det. Til Lille Bogdag kan man så selv opleve det og vurdere det.
KEJ: Og så kan man lige tilføje, at det at gå på opdagelse på bogmessen i sig selv er en tværæstetisk oplevelse, fordi der på så mange forlag er så meget fokus på bogdesignet og på det gode boghåndværk. Så de eksperimenterer ikke bare med, hvad litteraturen kan, men også med, hvad materialet kan. Den tredimensionelle oplevelse af litteraturen er rigtig meget på spil.