Skuespiller Oskar Salvatore blæser igennem som begærende fan i sidste del af AKT1’s Blonde-Babe trilogi, Loose Yourself, med rap-ikonet Eminem som erotisk motor og forvandlingspunkt. Den hæsblæsende og ophobende musikforestilling undersøger kapitalismekritisk og fysisk energisk den giftige maskulinitet.
”Kære Eminem”, sådan indleder vores hovedperson, en Eminem fan, igen og igen sine breve til sit idol, hvis gigantiske portrætfoto med sit penetrerende blå blik og afbleget buzz cut flankerer på bagvæggen. På den måde taler forestillingen med værker som fx Chris Kraus’ roman I Love Dick, hvis fortæller på lignende vis indleder et utal af længselsbreve med et ”Dear Dick …”.
Instruktør Niels Erling og dramatiker og forfatter Ida Marie Hede afslutter deres vilde og reflekterende undersøgelser af popkulturens kønnethed, Blonde-Babe trilogien, som tidligere har kredset om ikoniske blondiner som Pamela Anderson og Britney Spears. I Loose Yorself, hvis titel er hentet fra Eminem-hittet fra filmen 8 Mile, er blondine-idolet og -ikonet heldigvis endelig en mand, men en fraværende en af slagsen. Idolet Eminem er tavst i forestillingen og symbolet for alle vores hovedpersons længsler. Hans begær efter fællesskab, nærvær og omsorg, men også et tabuiseret seksuelt begær, som fylder mere og mere. Når han fx går på pissoir og skal anstrenge sig alt, hvad han har for ikke at kigge på de andre mænds pikke, mens overvejelserne om, hvad de tænker om hans tager fart.
For i Loose Yourself, hvor scenografien udover Eminems portrætfoto er udgjort af en stor, gul majskolbe, som også forskyder sig til de popcorn publikum bliver tilbudt, og majskolberne de dansende skuespillere bruger som dildoer/fallossymboler, er universet traditionelt kønnet. Her er killer-burgere, proteinpulver og alle mulige slags Bros, lige fra Fitness-Bros , Bank- Bros til Uni-Bros, og en ung kvinde vores hovedperson har datet bliver også ved og ved med at ringe og sende inviterende beskeder. Men vores længselsfulde og langsomt mere og mere selvhadende hovedperson bliver mere og mere opslugt i sine fantasier om Eminem, så han faktisk pludselig ikke kun fantaserer om at være Eminem, der knepper en kvinde, men om at kneppe eller blive kneppet af Eminem. For mig et godt billede på, hvordan kroppe og bevidstheder netop kan forskyde, udvide sig og skifte pladser. Rap-ikonet bliver hans objekt for begær og længsel efter forvandling. Hans frelsende engel. Afslutningsvist fantaserer vores hovedperson også om at flyve på skuldrene af Eminem og om at blive en del af fællesskabet mellem alle de forskellige sammensmeltede Bro-universer.
Ind i mellem bliver de dramatiske og musikscenerne ligefrem også afbrudt af en SoMe gurufigur, Josefine Skjold Münster-Swendsen, som dropper et hav af selvoptimeringstips i maskulinitet. Hendes tips lyder nok lidt som vores kapitalistiske samtids stadige dyrkelse af en bestemt form for maskulinitet.
Musikken af Asbjørn og Skt. DeLarge er nyskrevet melodisk pop og rap med et insisterende tungt beat, så skuespillerne kan danse, rappe og synge for fuld skrue for hele den begejstrede sal.
Den tæt på nyuddannede skuespiller Oskar Salvatore brillerer stort i Loose Yourself på Aveny-T med sit energiske nærvær, sin søde længselsfuldhed, men også vilde rasen og i de mange rap-scener med locking musikvideo-dans og flex-bevægelser. Ligesom Ida Marie Hedes vidunderligt fabulerende, sansemættede og altid modige sprog kun stopper op og bliver forsigtigt og stille ind i mellem på de afgørende tidspunkter.
Men man kunne diskutere, som jeg gjorde det med min veninde efter forestillingen, om ikke nogen af de sidste Bro-scener kunne være skåret fra. Måske særligt Uni-Bro-scenen, som kunne virke indforstået med en masse namedropping af for nogen kendte tænkere. Vi fangede vist pointen før. Men samtidig var det muligvis også et godt greb til at vise, hvordan den giftige maskulinitet i et kapitalistisk samfund selvfølgelig fylder alle steder og er tæt knyttet til at performe og præstere. Så Bro-universerne hober sig op og mimer udmattelsen som kapitalismen medfører, ligesom proteinpulverindtaget eskalerer og fitnesstræningen kun bliver hårdere og hårdere for at blive en rigtig ener og do’er af en mand.
Og jeg kan også tænke (hvilket nok er alt for let for en biseksuel kvinde, der lever i et heteronormativt forhold), at man i 2025 også virkelig kunne ønske sig, at vores queer -hovedperson ikke skulle være helt så plaget og bare owne og embrace sin seksualitet. Loose sig selv, som white trash Eminem smertefuldt rasende rappede på det tidspunktet på vej op fra samfundets bund.