Luna Seconda

Luna Secunda. Foto: Søren Mesiner

De taler om to måner i Sydhavn Teaters live streaming Luna Seconda. Hovedpersonerne Sabina og Anker, dramatisk og dragende ageret af Siff Vintersol og Iza Mortag Freund, sidder i gammel rusten jernseng med et trådnetgærde. Rummet er mørkt, gustent og ubestemmeligt. Vi er helt tæt på deres ansigter, deres kroppe og det beskidte sengetøj, mens Maria Carmen Lindegaard vores fortællerstemme som en film voice over fortæller den fragmentariske historie om Sabina og Anker.

Parret er flyttet ind i et fuglereservat, for verden lader til at være af lave eller er måske gået under eller er tæt på. ’Den nyfødte babymåne’ får nemlig vandet til at stige og dyrene til at dø. Døde dyr stiger op på vandoverfladen. Luna Seconda indskriver sig altså i en apokalyptisk kunsttradition. Det unge par er også både glade og rædselsslagne for deres barns komme, for hvad er det for en verden, det fødes ind i?

Sabina føder så et drengefossil, et barn et sted mellem død og levende, eller måske sker det hele bare i hendes fantasi.

Vellykket live streaming

Luna Secondas meget interessante tekster fra et forlæg af forfatteren Ursula Scavenuis’ fortælling Fjer udarbejdet af leder af Sydhavn Teater, Mille Marie Dalsgaard, der også står bag instruktionen. Begge dele har hun gjort virkelig godt. For en gangs skyld lykkes live streaming teatret. Det er ikke bare filmet teater som Tine på Aalborg Teater. Vi er helt tæt på skuespillerne, som i Netflix serier eller film, der er simpelthen tænkt over streaming formatet. Billedsiden er heller ikke bare illustrerende, men forstyrrer eller forskyder sig virkelig i forhold til teksten, fortællingen. Der opstår mellemrum, hvor vi, der sidder hjemme ved skærmene i stuerne, selv kan digte med, fylde ud.   

Ind i mellem ser vi fx vores fortællerstemme, Maria Carmen Lindegaard, sidde i et gulligt, urovækkende lys og ae en udstoppet grævling. De døde dyr. Eller vi ser Sabina og Anker spise spejlæg, gule æggeblommer, mens vores fortæller refererer til farven gul. Eller parrets sengs trådnet giver associationer til jerngitret indtil fuglereservatet.

Verfremdung

Man drages og frastødes altså af det mærkværdige og uhyggelige billedunivers, men man man udsættes, for mig at se, også i høj grad for Sydhavn Teaters vanlige tyske Verfremdungsstil. Derfor spilles parret Sabine og Anker ikke kun af to kvinder for at queere værket, men også for at fremmedgøre, ligesom fortællingen om dem brat afbrydes af den crazy gameshowvært Malik Grosos, der har en teatergæst igennem på telefonen.

Med livestreamingen Luna Secunda er det, for mig at se, ikke meningen, vi skal glemme os selv. Det er ikke psykologisk genkendeligt indlevelsesteater, men derimod et sprogligt, billedmæssigt og instruktionsmæssigt ønske om at prikke til os beskuere, huske os på at vi er tilstede, levende og kan handle og agere, tage politisk stilling til klimaforandringerne, vores virkelige verden, der er ved at gå under.

Forfatter: Ursula Scavenius 
Skuespillere: Iza Mortag Freund, Siff Vintersol, Maria Carmen Lindegaard
Fotograf og Performer: Malik Grosos
Instruktion og tekstbearbejdelse: Mille Maria Dalsgaard. 
Immersionsdesign: Jakob La Cour
Scenografi: Carl Johan Sennels
Scenografi og Kostume: Cæcilie Tørnsø
Komponist og lysdesign: Brian Larsen
Forhus og bagscene: Nicole Johansen

Spiller på Sydhavn Teater Digital Scene// Lunaseconda.dk den 2. – 27. marts.