Dansehallerne og Betty Nansen Teatrets samarbejde giver nu kærkommen mulighed for at opleve Mette Ingvartsens første værker og herfra følge med i stjernekoreografens stærke arbejde.
De tre ældre mænd kigger lidt træt og hånligt ud på os. De sidder afslappet, men alligevel selvbevidste som på nåle med en hånd på skulderen, en henslængt fod; de ved, de bliver betragtet. De bevæger sig rundt med skrøbelige gamle kroppe, men så alligevel spændstigt unge, for de tre dansere på scenen er faktisk unge kvinder.
De forvandlede sig til tre gamle mænd ved at tage masker på bagsiden af hoveder lige for øjnene af os. Der er vendt rundt på kroppene, på det hele på Betty Nansen Teatrets Edisonscene. De unge danseres rygge vender gennem hele forestillingen Manual Focus ud mod os, så bagsiden bliver forsiden.
Stjernekoreografen og danseren Mette Ingvartsens to første forestillinger Manual Focus og 50/50 genopføres nu for første gang i et samlet program på Betty Nansen Teatrets Edisonscene. Så alle nu kan få mulighed for at opleve den internationalt anerkendte koregrafs stærke og interessante arbejde helt fra begyndelsen. I disse to forestillinger ser man allerede Ingvartsens interesse for den nøgne krop, iscenesættelse af blikket og opløsningen af binære køns- og verdensopfattelser.
De tre gamle mænd er netop derfor heller ikke gamle mænd, men unge kvinder, der bevæger sig skrøbeligt og samtidig ret adræt. De virker ubehagelige, som et trehovedet monster, når de går på stribe i gåsegang eller bare stirrer dovent arrogant ud på os publikum, men det er også ret morsomt. Detaljerne og præcisionen er særligt slående; når de hopper, pludseligt rejser hovedskallen, én småleer, så ribbenene ryster, eller når de krabber sig henover gulvet.
I værket 50/50 er Ingvartsen alene på scenen. Her vendes publikums blikke også om. Vi ser igen en nøgen krop bagfra. Ingvartsen har kun en skrigende orange paryk på, der også dækker ansigtet og sneakers på fødderne. Til en bragende trommesolo begynder hun at ryste sin røv. Hun ryster sin røv, som jeg aldrig har set før. Det er så nøjagtigt og varieret og følger musikken for vildt. Tænk ,at man kan rette fokus på en kropsdel som ballerne så længe. Det er skægt og ekvilibristisk fuld af energisk kropsglæde. Og da projektørerne foran Ingvertsen tændes, forstår vi, at vi har med en rockstjerne at gøre. Vi ser bare scenariet bagfra, det rigtige, imaginære publikum findes foran Ingvartsen.
Så følger en rejse gennem en række forskellige andre scenekunstformer: cirkus, opera og butoh dans. Alle genrer blandes sammen, høj- og pop-kultur opløses, mænd og kvinderoller, og Ingvartsen er på en gang fuldstændig nøgen og påklædt. Vores sædvanlige perspektiver på kroppe og køn splintres.
Manual Focus & 50/50 på Edisonscenen er en vidunderlig chance for at (gen)se værker af en af vores største koreografer herhjemme,; værker, der bl.a. peger fremad mod Ingvartsens betydningsfulde Red Series (2014-2017), der fokuserede på nøgenhed, seksualitet, og hvordan kroppe gennem historien har været kampplads for politiske opgør.