Sasha Waltz’ koreografi til Terry Rileys banebrydende musik til Cph Stages åbning i Skuespilhuset var passende festlig; en uhøjtidelig, farverig hyldest af forskelligheder og en rumlig oplevelse.
Athelas Sinfoniettas 8 musikere spillede Terry Rileys banebrydende komposition In C til Cph Stages 10års jubilæumåbningsforestilling. Kompositionen består af 53 korte musikalske motiver, som musikerne kan spille, men idet musikerne selv vælger, hvor mange gange de vil gentage motivet, inden de skifter til det næste motiv, er værket en konstant variation af samstemthed og forskydning. Musikken bliver samtidig kombineret med et evigt metronomisk, tikkende højt C, som også skaber en spænding mellem stilstand og bevægelse.
Den højt anerkendte tyske koreograf Sasha Waltz giver i sin en timelange koreografi til Rileys musik på samme måde sine dansere 53 scores, som de kan gentage eller skifte, som de vil. Men de vidunderlige danserne på Skuespilhuses scene tilfører ikke bare et visuelt, pulserende synæstetisk lag, så man kan se musikken og høre bevægelserne, men giver også et rumligt lag til musikken. Waltz’ koreografi spiller ligesom musikken også på forskellene mellem individet og kollektivet, når danserne skifter alliancer, hurtigt reagerer på en anden danser og bevæger sig synkront i grupper, som kan bestå af bare to dansere og til hele ensemblet.
Og man kan faktisk ind i mellem se samarbejdet og valgene danserne tager, når fx en danser i en større gruppe, der danser unisont, pludselig fryser, og de andre så vender tilbage til øjeblikket i koreografien, hvor hun fryser, og hun så genoptager, hvor de slap.
Det abstrakte værk, der bliver en farvestrålende billed-action særligt i kraft af dansernes farverige kostumer, får på en måde sin betydning af de gentagende forskelle, der som en form for maskine finder sted. Der er ikke en bagvedliggende mening med koreografien, andet end for mig at se, at hylde forskelligheder. Derudover giver værket oplivende og interessant rum for udfoldelsen af tid. Når en gruppe dansere fx gentager en sekvens og dermed viser, hvor vi har været, mens en anden gruppe påbegynder en ny sekvens og dermed viser et muligt glimt af fremtiden.
Sasha Waltz’ In C var en skøn, uhøjtidelig og farverig festlig åbning af Cph Stage festivalen, der er i fuld gang.