Kunstneren, Ragnhild May, lader sig ikke kategorisere. Hun har lige udviklet TECHNO, et værk mellem musik, instrument, performance og installation specielt til VEGA/ARTS på spillestedet Vega i København.
Først kunne det lyde andægtigt lidt som en lavdæmpet orgelkoncert i en kirke, men så begynder blokfløjterne at pippe. Sære serier af orgel- og blokfløjtespil, man ikke har hørt magen til, følger efter. Og røgen bølger rundt om det monstrøse instrument og om Ragnhild May klædt i neongul kjole og kæmpehøje plateausko bag sin computer oppe på den lave scene. Røgen flyder videre rundt om publikum, der sidder og står neden for scenen på Vega. For vi er ikke i en kirke selvfølgelig, men til VEGA/ARTS på spillestedet Vega på Vesterbro i København. Musikken er ikke til at kategorisere, ligesom genren, instrumentet hun spiller på og værket i sig selv. Det hele er lidt i mellem kategorier, ligesom fx kunstnere som Goodiepal og Molly Haslund, der også arbejder i et mellemrum mellem musik, komposition, performance- og billedkunst. Musikken i TECHNO har måske referencer til tolvtone-musikken, til pop-elektronica, kirkemusik og folkeskolens blokfløjteundervisning. Det er alvorligt, intelligent, inderligt og humoristisk på samme tid. Ragnhild Mays TECHNO er en kompositorisk, visuel og rumligt æstetisk interessant oplevelse.
Ragnhild May har selv bygget instrumentet, udviklet kompositionen, softwaren og performer selv i værket TECHNO. Instrumentet er enormt og er udgjort af en serie lyd-producerende maskiner og et hulkort modul, der styrer elektromagneterne på orglet og blokfløjterne. Og det hele er tilknyttet og performes gennem softwaren Ragnhild May har udviklet.
Se fremtiden gennem fortiden
Inden performancen TECHNO er Ragnhild May i samtale med kurator for VEGA/ARTS og tidligere redaktør på Kunsten.nu, Matthias Borello. Her fortæller hun bl.a., at hun har været fascineret af den tidlige teknologihistorie og nævner bogen Ones and Zeroes. TECHNO bygger nemlig på en meget simpel og tidlig computerteknologi og MDI-signaler, nuller og ét-taller, forklarer hun. Man kan altså sige, at TECHNO vender tilbage til fortidens fascination af fremtiden, ligesom det Los Angeles baserede band Drab Majesty, som er på programmet lidt efter Ragnhild May, men på den store scene på Vega. Drab Majestys masker, kostumer og luftige synthesizer-musik emmer af 80’er nostalgi.
Men i modsætningen til Drab Majesty, så ender TECHNO i endnu højere grad i nutiden med orglet og blokfløjten, instrumenter, vi kender, men samtidig er Mays instrument, et fremtidens instrument, vi aldrig har kendt til.
TECHNO ser således ikke blot nostalgisk tilbage på fortiden, men viser via en tilbageskuen en fascination af fremtiden og dens teknologi, og dermed forudsiger værket måske computerens og den kunstige intelligens rolle i fremtiden.
TECHNO kunne spørge til, hvordan cyborgs mon ville komponere? Forestillingerne om en nær fremtid bliver sanselige og konkrete i Vega ved at se dem igennem fortidens teknologi og æstetik.
VEGA/ARTS
Det hører til sjældenhederne, at man for alvor oplever at blive overrasket og ikke helt ved, hvad man skal stille op med og tænke om det, man har hørt og set. Det er noget af det særlige ved Ragnhild Mays kunstpraksis. Den rykker ved vores forestillinger om kunst, musik, genrer og måske ved opfattelserne af, hvordan man kan være som menneske. TECHNO queerer ogudvider ikke bare kunstneriske, men også sociale normative grænser udover at forstyrre subjekt – objekt relationen.
Se Christian Ravn Brems video:
Matthias Borello fortæller, at hensigten med VEGA/ARTS programmet også er at skubbe til konventionerne for live-koncerter. ”Folk vil ikke længere bare høre ’pladen’, når de går til koncert. De vil have en særlig oplevelse, når de går ud og oplever noget live”. Derfor vil VEGA/ARTS give kunstoplevelser til publikum ved at integrere performative kunstværker som fx Ragnhild Mays TECHNO i Vegas live-koncertprogram. Borello har sammensat billed- og performancekunstnerne med musikerne, så hver aften har en form for tema. Med Ragnhild var rammen teknologi, musik, krop, rum og komposition. I nogle tilfælde arbejder billedkunstnerne og musikerne ligefrem tæt sammen, som det var tilfældet med billedkunstner Søren Thilo Funder og sangerinden Ellis May. Og i rummet kaldet salonen på Vega, kan man nu se dokumentation fra de tidligere VEGA/ARTS events, ligesom nogle af værkerne har sat sig spor i Vegas lokaler, fx hænger kunstneren Sophie Duponts aftryk fra performancen Heavy Light over indgangen til den store sal.
Udover Sophie Dupont og Søren Thilo Funder har fx Lilibeth Cuenca, Kristoffer Akselbo, Marie Kølbæk Iversen interveneret med live-musikken på Vega, og den højt profilerede kunstner Christian Falsnæs skal d. 23. november kreere et score til en performance samme aften som Pussy Riot giver koncert.