Ord, krop, kvinde

New Sh*t – et svirp af morgendagens dans. Sådan beskriver Dansehallerne selv deres koncept, som giver en yngre gæstekurator muligheden for at sammensætte et fremadskuende program indenfor dans og koreografi.

Den performative erindring

Norske Julie Rungved Amundsen, ph.d. i teatervidenskab og redaktør for Scenekunst.no og freelance teaterkritiker på den norske avis ‘Klassekampen’, skriver her den første artikel i en serie af fem med

Look at Me. Don’t Look at Me.

Som en del af artikelserien ’Levende arkiver’ interviewer kurator Lotte Løvholm billedkunstnerne Esben Weile Kjær og Maja Malou Lyse om selviscenesættelse som kunstner, begærskultur og mediestop. Samtalen tager afsæt i

Lad os forbløde og blive vækket til live igen

Undervejs i den timelange komposition forbløder jeg flere gange. Jeg vækkes til live igen og går gennem det musikalske univers med blødende sår i min hud. De heler. Sårene. Jeg

GIANT STEPS

Jeg er netop begyndt at lytte til Amalie Langballes samtalebog Forsøg udi håb. En samtale med ni præster om håb og kaos, om følelsen af en cirkulær livsform fremfor en

Skummede ord og en cocktail af koreografi

bastards skribent, Filip Vest, beretter fra lørdag aften d. 16. oktober på HAUTs festival ’Works in Process’, hvor to performances i proces blev delt med publikum og startede spørgsmål omkring

At fange folks hjerter og tanker

Kunstnerduoen KASPERSOPHIE, udgjort af scenograf Kasper Hansen og skrædder Sophie Bellin-Hansen, arbejder både sammen og hver for sig på koreografiske scenekunstproduktioner, men de skaber nu også selv performanceværket PEUPLE til

Et stilleben med en slukket Soundboks

Der er ingen performere i første akt af Anne Imhofs nye soloudstilling på Palais de Tokyo, men kan den mennesketomme udstilling selv stadig performe uden sine kroppe? Anne Imhof er

Fødder møder sten møder vand møder jord

Et historisk og kulturelt ekko runger i Østre Gasværk fra de foregående aftener, da jeg på denne sidste spilledag træder ind i den kæmpemæssige kuppel sammen med, hvad der føles

Landscape

I Landscape, vist på Dansens Hus i Oslo, setter koreograf Ludvig Daaes seg fore å iscenesette mangfold i kroppers erfaringer, bakgrunner og ressurser – spørsmålet er hvorvidt denne iscenesettelsen synliggjøres