→ Om bastard

bastard er en uafhængig platform og et forum for den eksperimenterende scenekunst, performancekunst, koreografi og tværdisciplinære kunstpraksisser. bastard er et gadekryds, der bl.a. eksperimenterer med skriftlige formater. bastard forsøger som offentligt laboratorium at udvikle samt at give spalteplads til et sprog for det felt, der udfordrer kunstgenrerne. Desuden publicerer bastard performancetekster.

bastard vil styrke kunstkritikkens vilkår i Danmark ved at arbejde for en diversitet af stemmer om kunsten såvel som en diversitet af den kunst, der dækkes, da kunstkritikken er en vigtig del af samfundsdebatten. bastard vil endvidere arbejde på at skabe kultur for at honorere kunstkritikken rimeligt og med tiden følge Norsk Kritikerlaugs anbefalede satser.

bastard er i samarbejde med SITE i Stockholm og Danseinformasjonen i Oslo et nordisk projekt støttet af Nordisk Kulturfond og Nordisk Kulturkontakt.

NORSK bastard
SVENSK bastard

Foreningen bastards bestyrelse er Anette Therese Pettersen, Hild Borchgrevink, Rie Hovmann Rasmussen og Mette Garfield.

→ Skribenter

bastards redaktør er Mette Garfield tidligere redaktør af ISCENE samt freelance kulturskribent og (scene)kunstanmelder. bastards skribenter og formidlere er både teoretikere, udøvende kunstnere og erfarne såvel som nystartede kritikere. Foreløbige tæt tilknyttede skribenter er Lotte Løvholm (DK), Anette Therese Pettersen (NO), Stina Strange Thue (DK), Helene Johanne Christensen (DK), Sandra Cecilie Quist (DK), Karin Hald (DK), Filip Vest (DK), Jonas Schnor (DK) og Mette Garfield (DK).

Mette Garfield

METTE GARFIELD

Forfatter samt redaktør og skribent på bastard.blog. Medlem af Danske Skønlitterære Forfattere.

LOTTE LØVHOLM (f. 1986)

Kurator, redaktør og skribent. Hun er uddannet kurator fra Konstfack i Stockholm (2019), og hun har en bachelor i Teatervidenskab (2011) og en kandidat i Moderne Kultur og kulturformidling (2014) fra Københavns Universitet. Hun vægter samarbejde i sin praksis som selvstændig, hvor hun redigerer kunstbøger, kuraterer udstillinger, performanceprogrammer og seminarer i spændingsfeltet mellem æstetik og etik.

ANETTE THERESE PETTERSEN (f. 1979)

Ph. D-stipendiat ved Universitetet i Agder og freelanceskribent og redaktør med mastergrad i teatervitenskap fra universitetet i Oslo. Initiativtager til kritikprojekter som Dansekritikerrørsla, Critics in Conversation, Writingshop og Performing Criticism Globally.

Sophie Rebecca Grodin

Er performancekunstner, underviser og scenekunstformidler. Hun har udviklet og udarbejdet podcastserien PerformanceSNAK til bastard. Hun har en BA fra Royal Central School of Speech and Drama og har arbejdet i London i en årrække. Hendes praksis er centreret om kollektivt arbejde i mindre grupper, som også bliver materialet i værkerne. Hun studerer i øjeblikket også ved Den Danske Scenekunstskole.

HELENE JOHANNE CHRISTENSEN (f. 1989)

Helene er forfatter. Hun har udgivet to digtsamlinger, Sammenfald (2021) og BLÅ (2018), begge på Forlaget Gladiator. Hendes essays og skønlitterære tekster er publiceret i tidsskrifter som Seismograf, Atlas Magasin og Victor B. Andersens Maskinfabrik. Hun er cand.mag. i litteraturvidenskab og museologi og arbejder desuden med kunstformidling og skriveundervisning.

SANDRA CECILIE QUIST (f. 1993)

Sandra er uddannet som skrivende ved Biskops Arnös forfatterskole og Konstfack. Hun er publiceret i bl.a. Kritiker, OVBIDAT og Litteraturmagasinet Standart og har tidligere arbejdet hos udstillingsplatformen Forlaget gestus. Hun har en BA i Litteraturhistorie fra Aarhus Universitet og en MA i Litteratur, Kultur & Medier fra Lunds Universitet med speciale i performativ kritik.

STINA STRANGE THUE (f. 1987)

Freelance danser, kreativ producent og danseformidler. Hun har en Post Graduate Dance Partnership Education fra Den Danske Scenekunstskole (2014), er uddannet danser fra Balettakademien i Göteborg (2011) og har gået på Gladiators 3 mdrs. forfatterskole (2020). Med kroppen som udgangspunkt for at være i verden, formidler hun forløb på bl.a. KADK, Roskilde Festival Højskole og Den Skandinaviske Designhøjskole. Hun er kunstnerisk producent og danser i det Reumertnominerede dansekompagni DeLeónCompany.

Karin Hald

Karin Hald er uddannet billedkunstner fra Konsthögskolan i Malmö samt forfatter fra Litterär Gestaltning. Hun er kurator og redaktør hos Forlaget Gestus. Hald befinder sig i skæringspunkterne mellem udgivelsesteknologier, kroppe(n), politik, performance og poesi. Hun har en aktivistisk tilgang til kunst og litteratur, og leder kontinuerligt efter subversive metoder til at undergrave eksisterende hierarkier.

FILIP VEST (f. 1995)

Billedkunstner, uddannet fra kunstakademiet i Malmö i 2021 og litteraturformidler i Thiemers Magasin. Igennem performances, installationer, film og tekster undersøger han queer-kærlighed, ensomhed og begær i det 21. århundrede. Hans værker omhandler, hvordan objekter bliver til mennesker, og mennesker bliver til objekter – og hvordan de rum, vi bebor påvirker os. Karaktererne er altid en slags hybrider, et sted mellem abstrakte og konkrete, snakkende og stumme, levende og døde. Gennem mobiltelefoner, vægge og vinduer kommunikerer og miskommunikerer de på tværs af arter og tider i ét stort netværk af små og store ting, der påvirker hinanden.

IMG_9291bw

Joana Bernardes (hen)

Joana er en designer med baggrund i modedesign og multimedia-design. De er ved at færdiggøre sin Master i Image Design fra Fine Arts Faculty i Porto. De har en bredspektret interesse i forskellige udtryksformer og hvordan vores selv og kroppe relaterer til den fysiske og simulerede verden. Joana Bernardes er ansvarlig for SEO og SoMe på bastard og er baseret i Porto, Portugal og København, Danmark.

Foto Jonas-2

Jonas Schnor

Jonas er dramaturg, filosof og performanceforsker med en PhD i teater og performance studier fra Centre for Performance Philosophy, University of Surrey. De er siden 2023 redaktør for Peripeti – tidsskrift for dramaturgiske studier. Både som dramaturg og teoretiker kombinerer Jonas sin baggrund som udøvende scenekunster med en filosofisk praksis, der handler om at være så indlejret eller indlevet i de kunstneriske processer som muligt, i et forsøg på forstå den tænkning, der finder sted i kunsten – i det sanselige og følelsesmæssige, i det relationelle og i det skabende.