A never-ending ghost story – Sonya Lindfors (ICE HOT:1)
19. april 2024
Filip Vest reports from ICE HOT in Oslo, reflecting on their experience of the performance One Drop by Sonya Lindfors, a decolonial tour-de-force.
Managing Discomfort del 3: Martin O’Briens flirt med døden
17. april 2024
Den performance An Ambulance to the Future (The Second Chance) af Martin O’Brien fik flere publikummer til at gå, mens andre, som undertegnede, måtte se bort.
Kære nationalstater eller kunsten at overleve – Lenke Rothman
10. april 2024
Nedenstående er en henvendelse; et forsøg på en samtale med Lenke Rothman kunst og værkernes insisteren på liv på trods af krig og ødelæggelser; kunst som er blevet kaldt ytringer af liv.
Sophie Dupont – Et aktivistisk åndedræt
5. april 2024
Sophie Duponts praksis kredser poetisk og eksistentielt om kroppens helt basale vilkår og funktioner: åndedrættet, kropsvægtens tyngde eller søvnen
Petroleum
23. marts 2024
Tina Tarpgaard lykkes med at sanseliggøre den abstrakte, men samtidig så kropslige og fortættede kapitalismekritiske olietekst af Ida Marie Hede i Petroleum.
Managing Discomfort, Part 2 – Don´t pay your debts by Liebmann/Barkan
20. marts 2024
At Husets Teater we were led up the stairs and into a room, where chairs were placed by the walls all the way around the room, making up a square
Red flags – Drab på kvinder i Danmark – Nønne Mai Svalholm
12. marts 2024
Koreograf Nønne Mai Svalholm sætter fokus på kvindedrab og mekanismerne bag i fejende flot og faktuel forestilling på Aarhus Rådhus.
PRACTISING LIFE
7. marts 2024
What I pay attention to, is growing. What I do regularly, wins. If I regularly pay attention to how I choose to see, my choice wins. Helsinki, 2022 I try
Managing Discomfort, Part 1 – Lacuna – An Anatomical Safe Space
5. marts 2024
Lacuna by Teo Ala-Ruona is presented as “an autofictional body horror performance that invites the audience into a void inside the performer’s body”.
At bruge mig selv var også at give plads til mig selv – Bolatta Silis-Høegh
1. marts 2024
Bolatta Silis-Høegh italesætter en personlig sårbarhed, vrede og traumer såvel som en kollektiv, racialiseret og marginaliseret krop, men hun tilgår også kroppen med kærlighed og omsorg.